Mere ro

Større trivsel

Tid til det vigtige
 

Du skal snart dø - og kun ét øjeblik tæller

Det er ikke meningen, at du skal miste modet med den overskrift. Tværtimod. De to pointer har hjulpet mig med et andet blik på min tid og mine to-do-lister. Og det har været decideret frigørende.

Pointerne kommer fra Oliver Burkemans bog, 'Four Thousand Weeks - Time Management for Mortals', som jeg læste i min juleferie. De 4.000 uger er dét antal, du har til rådighed, hvis du bliver ca. 80 år.

Her er hvad Burkeman lærte mig om tid:

Vi har latterligt lidt tid til rådighed - til daglig og i livet som helhed. Uanset hvor stor en indsats, vi yder, så gør vi ingen forskel i det store verdensbillede - vi kan højst gøre en forskel i det helt nære. 

• DERFOR: Gør dét, der er allervigtigst for lige netop dig - lad alt andet sejle, også de 700 andre ting, du også meget gerne vil (især dem, faktisk).

Vi har stort set ingen kontrol over begivenhedernes gang. Det eneste vi reelt kan kontrollere er vores egne handlinger lige her og nu. Og fordi livet er endeligt, har vi konstant oplevelser, der er 'for sidste gang' - vi ved det bare ikke. Det eneste øjeblik, der tæller, er 'nu'!

• DERFOR: Læg planer, ja, men fokuser altid på nu og her og tilpas dig. Vær mentalt til stede i dét, der sker lige nu - ikke i planerne, ønskerne og drømmene
  

BONUS-TIP: Burkemans bog er oversat til dansk.

Foto: Aron Visuals - Unsplash

🏃🏻‍♀️ MÅSKE ER DET BARE MIG, MEN jeg har alt for mange gange oplevet, at præmissen for planlægning har lydt sådan her: “Hvor meget kan vi levere, og hvor hurtigt kan vi levere?”

Spørgsmålet kommer selvfølgelig med den underforståelse, at vi skal levere så meget som muligt så hurtigt som muligt. Vi arbejder jo agilt, ikke - og det er noget med at være hurtig, er det ikke?

Nøh, det er det ikke nødvendigvis. Det er snarere noget med at levere TIDLIGT og LÆRE af leveringen, så vi hurtigt kan TILPASSE os. Det hurtige handler altså om evnen til at ændre retning - ikke tempoet vi arbejder i eller spytter nye fixes og features ud i.

Et af principperne i Det Agile Manifest handler ligefrem om, at tempoet vi arbejder i skal være bæredygtigt for os. Vi skal arbejde på en måde, så vi i praksis kan holde den kørende til evig tid (eller bare til pensionen, ik’).

Princippet lyder: “Agile processes promote sustainable development. The sponsors, developers, and users should be able to maintain a constant pace indefinitely.”

Så skal vi ikke ændre spørgsmålet til: “Hvad er vigtigst at levere - og hvornår kan vi levere det, hvis vi skal gøre det ordentligt og samtidig hænge sammen som mennesker?”

Super, så er vi enige 🤜🤛