Virtuelt formandsmøde, World Snow Day, De nordiske discipliners fremtid, tilbud fra DFDS

Klubmail fra Danmarks Skiforbund

Nyt fra sekretariatet

Indkaldelse til virtuelt formandsmøde 25. januar 2017

Kære formand

Det har været et begivenhedsrigt år i skiforbundet og sikkert også i din klub.

Jeg vil rigtig gerne høre om jeres udfordringer og opdatere jer på, hvad der sker hos os.

Jeg foreslår et formandsforum, hvor vi mødes ind imellem og vender de udfordringer vi hver især ser, så vi kan udvikle skisporten sammen.

Med respekt for alles tid og geografiske spredning vil jeg foreslå at det foregår virtuelt på Skype.

Første gang onsdag den 25/1 2017 kl. 20.00. Kenneth Bøggild sender et link et par dage i forvejen.

Jeg glæder mig til at se jer.

Tilmelding til mødet sendes til ls@skiforbund.dk senest den 23. januar 2017. 

Mvh

Anna Harboe Falkenberg

anna.harboe@gmail.com

World Snowday 2017 – En hel dag gratis på ski

Hvem kunne ikke tænke sig en hel dag på ski helt gratis?

Det lyder måske næsten for utroligt, men det sker ikke desto mindre søndag den 15. januar 2017. Her er Danmarks Skiforbund, Københavns Skiklub og Vallåsen/Branäs Gruppen gået sammen om at arrangere World Snow Day.

Vallåsen ligger kun en lille times kørsel i bil fra Helsingborg i retning mod Halmstad.

Og det er første gang, at Danmark kobler sig på arrangementet, som er organiseret af det internationale skiforbund (FIS).

Med World Snow Day gøres der en ekstra indsats for, at endnu flere unge i alderen 4-14 år over hele verden bliver fascineret af skisporten.

– Det bliver en fantastisk skidag med skileje, undervisning, liftkort, konkurrencer, mad og drikke. Og det hele er gratis for deltagerne på Vallåsen. Der er ingen tvivl om, at deltagerne får en stor oplevelse, fortæller administrationschef i Danmarks Skiforbund, Kenneth Bøggild.

Københavns Skiklub er også meget begejstret for at være med i Vallåsen.

– Vi glæder os meget til at åbne en helt ny verden for børn og unge med skiløb og snowboard, lyder det fra bestyrelsesmedlem i Københavns Skiklub, Anders Melamies.

Vallåsen har en lang tradition for danske skigæster.

– Og vi er vant til at have gæster, som står på ski for første gang. Vi glæder os derfor meget til at hjælpe en ny generation af danskere til at opdage glæden ved at stå på ski. Samtidig er vi stolte over, at Danmarks Skiforbund har valgt os som samarbejdspartner, lyder det fra Mikael Elford, der er Branäsgruppens marketing- og salgsmanager, der kan glæde sig over international ros fra det internationale skiforbund FIS.

– Jeg er meget glad for, at Danmarks Skiforbund har taget initiativ til at deltage i World Snow Day, siger Gian Franco Kasper, der er præsident i FIS.

Program for dagen:

PROGRAM

09:30 – 10.00: Ankomst, udlevering af liftkort og evt. udstyr
10:00 – 10.15: Velkomst ved Danmarks Skiforbund og Københavns Skiklub
10:15 – 11.15: Aktivitet I på bakken
11:15 – 12.15: Aktivitet II på bakken
12:15 – 13.15: Frokost
13:15 – 14.15: Aktivitet III på bakken
14:15 – 15.15: Aktivitet IV på bakken eller deltagelse i frivillig konkurrence
15:15 – 16.00: Afslutning, kakao, diplomer osv.

Tilmelding til World Snowday

SKI365

Invitation til møde om fremtiden for de Nordiske discipliner

For at forstærke indsatsen omkring de nordiske discipliner, er Danmarks Skiforbund i samarbejde med Københavns Skiklub blevet enige om, at samle flere danske klubber omkring en fælles udvikling af det Nordiske Kraftcenter.

Alle danske skiklubber inviteres hermed til møde d. 12 januar kl. 18.30 i Idrættens hus i Brøndby til et møde om fremtidens Nordiske Kraftcenter.

Vi håber I, på mødet, kommer med input og ideer til udviklingen af Nordisk Kraftcenter og, at vi kan nedsætte en gruppe, som kan fortsætte arbejdet med Kraftcentret efter mødet.

Gruppen skal udvikle konkurrencesporten indenfor de nordiske discipliner – fra rekruttering af nye aktive over fastholdelse af aktive samt support af den absolutte elite.

På mødet vil de organisatoriske og økonomiske rammer for dette arbejde blive fremlagt sammen med en grov tidsplan for det fremadrettede arbejde.

Vi håber at så mange klubber som muligt deltager i det fælles arbejde med at udvikle vores idræt.

Spørgsmål kan rettes til Henrik Oksholm på mail ho@skiforbund.dk eller tlf. 26825099 eller til Asger Fischer Mølgaard på afm@skiforbund.dk

Vi glæder os meget til at se jer i Idrættens Hus.

Henrik Oksholm fra Skiforbundet vil være aktiv deltager i processen fra Skiforbundets side.

Tilmeldinger bedes foretaget til Henrik Oksholm på ho@skiforbund.dk

Mange hilsner

Henrik Oksholm og Asger Fischer Mølgaard

Skicenter Hedeland åbner i weekenden

Hedeland Skicenter, som er Danmarks største alpine skianlæg, åbner for første gang i 2017.
Selvom der ikke er faldet sne så har vejrudsigten set gunstig ud med masser af frost og det har givet mulighed for at producerer sneen selv. Derfor åbner Skicenter Hedeland i weekenden. Der vil være åbent fra 10-17.00 både lørdag d. 7/1 og søndag d. 8/1.

Læs mere her 

Sejl på skiferie

Lad skiferien begynde, når I kører om bord på Oslobåden.
Om bord er der gratis underholdning for børn, skøn mad
og god tid til afslapning og shopping for de voksne.

Bestil her

https://www.dfdsseaways.dk/ferierejser/skiferie/i-norge?utm_source=dansk%20skiforbund&utm_campaign=ski&utm_medium=email

Pris pr. pers. inkl. bil fra 224,- ved 4 pers.

Booking af værelser på Villa Lukashansel 

Der er stadig ledige pladser på Villa Lukashansl. Hotellet er stillet til rådighed, eksklusivt for Danmarks Skiforbund.

Booking og spørgsmål:

Kontakt Kenneth Bøggild på e-mail: kb@skiforbund.dk eller telefon 4326 2330 for mere information om hotellet, bookinger etc.

Læs mere her

Kalender

Se aktivitetskalenderen på Danmarks Skiforbunds hjemmeside

Her finder du blandt andet datoerne for:

Sjællandskreds mesterskaberne (alpin)

DM Langrend

Klubmailen

Arkiv: Du finder tidligere klubmail her...

Næste nummer af Klubmailen udendes den 20.01.

Har du indlæg til Klubmailen bedes du sende det til klub@skiforbund.dk

Danmarks Skiforbund

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20 
DK-2605 Brøndby

info@skiforbund.dk

Facebook Youtube Instagram
MailerLite