Jeg er frivillig, fordi... fællesskabet giver energi, og fordi det skaber gode relationer i klubben og udenfor klubben. Det er inspirerende at arbejde med mennesker om den fælles interesse.
Der er få der ved det, men …vi er faktisk 50 frivillige i år, der planlægger Sjælland Rundt Sailing Week. Omsat lægges der cirka 1.500 timer i planlægningen og afviklingen af stævnet.
Jeg lærer aldrig at... forstå, hvorfor folk ikke bare sejler – det løser alle problemer😊
Jeg har først for nyligt opdaget... at bare fordi man har fået en 2. plads i en J/80'er, så er man ikke selvskrevet til endnu en….
Det bedste ved sejlads er... at jeg oplever en frihed, jeg ikke oplever mange andre steder.
Ombord kan jeg ikke undvære… min hustru, kiks, kaffe, et fyldt køleskab og et bredt udvalg af tonics.
Den bedste sejloplevelse, jeg har haft, var... da jeg satte rekord i min tidligere Jenneau Sun Dance 36, hvor vi tilbagelagde distancen fra Rungsted til Torekov (36 sømil) på 4 timer. Det er ikke sket siden.
Jeg drømmer om at... opleve nye horisonter. Og så drømmer jeg om, at vi med de ambitiøse planer, vi har for Sjælland Rundt Sailing Week, får pustet liv i mange sejleres ønsker om en kapsejlads, der både rummer dem, der ønsker at komme først og de sejlere, der også ønsker at hygge sig undervejs.
Min klub er... fantastisk til at mobilisere kræfter til sociale arrangementer og er verdenskendt på Nordkysten for det stærke sammenhold.
Det vigtigste for sejlsportens udvikling er... at få taget hånd om generationsskiftet og få fokuseret på at følge med trenden, så vi ikke mister de unge – og så en MASSE frivillige, der brænder for fællesskabet!
|