Kære foreninger, medlemmer og venner,
Foråret er kommet og vi håber I alle har haft en skøn påskeferie.
Vi glæder os til foråret og alle de aktiviteter der følger med.
Aktive Forårsdage for 60+ borgere er lige om hjørnet. Her inviterer en række foreninger - på tværs af kommunen - indenfor i hele uge 18, så du kan prøve kræfter med deres mange forskellige aktiviteter.
I samarbejde med Byens Hus inviterer vi indenfor onsdag den 1. maj, til alle de mange fantastiske fællesskaber man kan finde her i huset. Vi spiser morgenmad sammen, giver rundvisning og viser nye aktive muligheder i sportshallen ved siden af, og ikke mindst kigger Jarl Fris Mikkelsen forbi og holder spændende oplæg om sit liv og mange oplevelser. Se programmet længere nede.
Spiseselskabet deltager også i Aktive Forårsdage-ugen, og afholder en udvidet fællesspisning mandag den 29. april kl.18. I dagens anledning er prisen sat ned til kun 50 kr.
Frivilligcentret holder også, i samarbejde med Gentofte Kommune, en workshop omkring ensomhed torsdag d.18. april på Rådhuset, det kan du også læse mere om længere nede i nyhedsbrevet, ligesom du kan blive klogere på hvad vi har af åbne Selvhjælpstilbud og ikke mindst alle de mange gode foreningers spændende aktiviteter.
Det er også den tid på året, hvor vi skal mødes til vores Generalforsamling og vi håber at se mange af vores medlemmer. Generalforsamlingen afholdes mandag den 22. april kl.17. Husk at man som forening eller netværk skal have indbetalt kontingent senest 14 dage før, hvis man ønsker at være stemmeberettiget.
I ønskes alle en dejlig dag og god læselyst!
Med venlig hilsen
Leyla Fatima Lavrsen
Centerleder
|
|
|
|
Aktuelle frivilligjob - bliv frivillig, kom og gør en forskel |
|
|
|
Børneklubben i Det Gule Palæ leder efter en hjertevarm frivillig |
|
Er du god til at skabe hygge og sprede glæde for udsatte børn?
Børneklubben i Det Gule Palæ er et lokalt tilbud for børn, der har glæde af at komme og hygges sig, møde og lege med de andre børn og have kontakt til omsorgsfulde og rare voksne.
|
|
|
|
|
|
|
|
Frivillige til ukraineindsatsen |
|
HJÆLP MED AT HENTE OVERKSUDSMAD FRA SUPERMARKEDER TIL UKRAINERE
Vi søger frivillige til at hjælpe med at hente overskudsmad fra udvalgte supermarkeder og bageri og bringe det ud til ukrainere samt andre udsatte borgere.
Hvis du vil hjælpe skal du kontakte Hanne Hjetting fra Gentofte Kommune på: 23346176 eller hhl@gentofte.dk
|
|
|
|
|
|
Skal du være eventfrivillig i Byens Hus |
|
Frivilligcentret, i samarbejde med Byens Hus, søger nu frivillige til forskellige arrangementer i Byens Hus.
Her er mange aktiviteter, fordelt på hele året og der sker altid en masse spændende ting. Vi har brug for nogle der gerne vil hjælpe før under og efter diverse arrangementer. Det kan både være at gøre klar inden et arrangement, stå i baren, hjælpe med kommunikation og meget andet.
Hvis det er noget for dig, så kontakt Byens Hus på: byenshus@gentofte.dk og hør mere.
|
|
|
|
|
|
Kom og vær med! |
|
Frivillig til Aktive Forårsdage |
|
Vil du være med til at afholde en mindeværdig forårsbegivenhed for 700 gentofteborgere? Så meld dig som frivillig til det store arrangement under Aktive Forårsdage tirsdag d. 30. april 2024. Skriv til eventenheden@gentofte.dk for tilmelding. Vi glæder os til at høre fra dig.
|
|
|
|
|
|
Kommende arrangementer, kurser og tilbud |
|
|
|
Socialkompas er kommet til Gentofte |
|
|
|
Socialkompas er nu kommet til Gentofte og det er her alle åbne og gratis og lokale tilbud, af social karakter, kan findes.
Socialkompas er en søgemaskine; stedet, hvor borgere og pårørende kan søge hjælp til deres aktuelle livssituation.
Hvor frivillige organisationer og uvisiterede kommunale tilbud kan synliggøre deres indsatser, og hvor kommuner og deres ansatte kan få et samlet overblik over tilbud tilgængelige for deres borgere.
Socailkompas kan bruges af:
- Alle borgere
- Foreninger, institutioner og organisationer
- Kommunen
Socialkompas.dk
Gentofte.Socialkompas.dk
|
|
|
|
|
|
Bliv en del af Gentofte Mødes 24 - kom til kickoff møde og fællesspisning |
|
|
|
Kunne du tænke dig at arrangere en debat, en workshop, få en standplads eller noget helt fjerde på årets Gentofte Mødes, så kom til kickoff møde i Byens Hus.
På kickoff mødet vil du blive inspireret, mød andre arrangører og få svar på alle dine spørgsmål om Gentofte Mødes. Du vil få konkrete tips og tricks til, hvordan du kan få mest muligt ud af din deltagelse som arrangør til Gentofte Mødes. Vi slutter kickoffmødet af med fællesspisning.
Kickoff mødet afholdes torsdag den 11. april fra kl. 16.30-19 i Forsamlingen i Kulturhuset Byens Hus, Hellerupvej 22-26, 2900 Hellerup.
Link til tilmelding: https://www.survey-xact.dk/Lin...
|
|
|
|
Kriseparat - klar dig selv i 3 døgn |
|
|
|
Når større dele af samfundet rammes af en krise, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores kritiske samfundsfunktioner, så f.eks. sygehuse og plejehjem kan fungere.
Imens skal du og din familie kunne klare jer selv.
Næste kursus afholdes torsdag den 25. april.
PÅ BORGERBEREDSKABETS KURSUS LÆRER DU:
- at tage vare på "Mig selv, Min nabo og Min bolig"
- at forebygge så ulykker og skader helt undgås
- at forberede, så I er klar
- hvad I kan gøre
- hvordan I udarbejder tjeklister
- om redningsberedskabet i bred forstand
Vi tager afsæt i, hvad der kan ske hos jer - og ser på, hvordan forsyningssvigt påvirker os, når vand, varme, strøm og internet mangler.
Kurset er gratis. Tilmelding findes her:
⚡ Kriseparat - klar dig selv i 3 døgn | Beredskabsforbundet (nemtilmeld.dk)
|
|
|
|
Invitation til klimahandledagen torsdag d. 25. april |
|
|
|
Invitation til klimahandledagen torsdag d. 25. april
Du, og din forening, inviteres til at deltage i forårsfesten på Gentofte Rådhus i forbindelse med den nationale klimahandledag d. 25. april kl. 17-20.
Programmet byder på grøn fællesspisning, klimadialog ved bordene samt festlige indslag. Derudover vil der være stande med lokale grønne foreninger, som viser hvordan de arbejder med at fremme den grønne omstilling. Meteorologen Jesper Theilgaard vil føre os gennem programmet som konferencier.
For mere info og tilmelding til fællesspisning, se hjemmesiden https://klima.gentofte.dk/ .
Seneste tilmelding til arrangementet er mandag den 15. april.
Vi glæder os til at se jer til et festligt arrangement, som sætter fokus på og fejrer den lokale frivillige klima - og bæredygtighedsindsats, og hvor vi sammen kan lade os inspirere til endnu mere klimahandling i hverdagen.
|
|
|
|
Aktive Forårsdage |
|
|
|
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte og Byens Hus inviterer til åbent hus.
Kom og bliv klogere på, hvilke aktiviteter og fællesskaber, som du kan blive en del af.
Programmet ses her:
Kl. 10.00 Morgenmad i Agoraen, med oplæg ”Bliv klogere på hvad der foregår i dit lokale kulturhus”
Kl. 11.00 Rundvisning i Byens Hus. Se de mange værksteder og muligheder i dit lokale kulturhus
Kl. 12.00 Samtale med Jarl Friis Mikkelsen om et liv med kreativitet og nysgerrighed
Kl. 13.00 Rundvisning i Byens Hus. Se de mange værksteder og muligheder i dit lokale kulturhus
Kl. 11.00-13.00 Åben hal. Kom og prøv en masse forskellige og sjove aktiviteter. Fra boldspil som pickleball og floorball, til yoga og træning med vægte og elastikker.
Kl. 14.00-15.00 Åbent Origami på Billedkunstværkstedet
|
|
|
|
Et gratis tilbud for alle borgere |
|
Økonomisk & Juridisk Rådgivning |
|
|
|
Velkommen til vores frivillige rådgivning.
Vores rådgivningsteam holder "åbent hus" den første torsdag i hver måned kl.16-18 (dog ikke i juli).
Alle de andre torsdage vil man kunne booke tid mellem kl.16-18, ved at ringe eller skrive til kontoret eller direkte til: anonym@frivilligcentergentofte.dk
Så hvis du har brug for økonomisk og eller juridisk rådgivning, har vi nogle rigtige søde og dygtige frivillige, der gerne vil hjælpe.
|
|
|
|
|
|
Selvhjælpsgrupper og Tilbud |
|
|
|
Angst, Stress og Depressionsgruppe |
|
Gruppen er for dem, der kender til enten depression, angst, stress eller lavt selvværd.
- Der er én gruppe er for unge i alderen 18-30.
- Der er én gruppe for voksne i alderen 30+.
Begge grupper mødes hver anden uge og begge grupper optager gerne nye deltagere.
Føler du dig tiltalt, eller én du kender, så kontakt: barbara@frivilligcentergentofte.dk
|
|
|
|
|
|
Ensomhedsgruppe for unge der er ramt af alvorlig ensomhed |
|
Er du over 18 og lever med en stærk følelse af ensomhed, i sådan en grad, at du føler det påvirker dit liv?
Kom og mød andre i samme situation og bliv i fællesskab styrket og få mod på at bevæge dig ud af ensomheden.
Gruppen mødes både til samtaler og til udflugter. Du kan stadig nå at være med!
Gruppen faciliteres af en frivillig gruppeleder og foregår under tavshedspligt.
Kontakt: barbara@frivilligcentergentofte.dk
|
|
|
|
|
|
Gruppe til forældre hvis børn ikke trives |
|
Gruppen er relevant for dig, der har et barn, der, af den ene eller anden grund, ikke trives.
Årsagerne til mistrivsel kan være mange. Det kan fx være dit barn føler sig udenfor, bliver mobbet, har svært ved at falde til efter flytning eller har en diagnose.
Gruppeforløbet starter tirsdag den 23. april og gruppen mødes over 6 gange kl. 17-19.
Tilmeld dig til: barbara@frivilligcentergentofte.dk
|
|
|
|
|
|
Individuelle Telefonsamtaler |
|
INDIVIDUELLE TELEFONSAMTALER, som er anonyme og gratis
Tilbuddet gælder for borgere i Gentofte Kommune, der har et behov for at tale med et neutralt medmenneske om deres udfordringer. Samtalerne - helt op til fem samtaler - er gratis og samtalepartneren har tavshedspligt.
Ring til Elisabeth på tlf. 20 12 48 22 og aftal et tidspunkt eller læg en besked på hendes telefonsvarer, og Elisabeth vil ringe tilbage snarest muligt.
|
|
|
|
|
|
|
Gentofte Concert Band inviterer til Åben Orkesterprøve |
|
|
|
Kig forbi i teatersalen i Byens Hus og oplev en orkesterprøve med Gentofte Concert Band. Her kan du følge med i, hvordan dirigent og orkester arbejder sammen for at få samspillet til at virke og få de rette nuancer og klange frem i musikken.
Åben orkesterprøve 15. april 2024 kl. 19.30
Orkestret øver frem mod tre koncerter i juni måned, heraf den ene i Tivolis koncertsal lørdag den 1. juni kl. 19.30. De to andre koncerter er udendørs ved Gentofte Kultur & Festdage lørdag den 8. juni kl. 10 på Gentofte Torv og til Sct. Hans den 23. juni kl. 21 i Bernstorffsparken ved den gule villa.
Gentofte Concert Band er et amatør orkester bestående af 45 glade musikere i alle aldre. Orkestret øver hver mandag aften kl. 19.30 – 22.00 i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup.
Besætningen er træ- og messingblæsere og slagtøj. Orkestret har en lang historie fra 1951 som medarbejderorkester i NESA (tidligere Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab). Siden har orkestret udviklet sig til Gentofte kommunes husorkester.
Til de åbne orkesterprøver vil der være afbrydelser og pauser, som del af prøvens forløb. Det er gratis at overvære en orkesterprøve, og du forpligter dig ikke til at overvære hele prøven. Men du skal være der inden kl. 19.30, hvor husets yderdøre lukker. Du forpligter dig ikke til at overvære et helt prøveforløb.
|
|
|
|
|
Bedre Psykiatri Gentofte |
|
Lokalforeningen i Gentofte inviterer til følgende foredrag:
Hvordan er det at være pårørende til et nært familiemedlem, samtidig med at man skal passe et arbejde – og hvad kan man gøre for at undgå selv at blive syg?
10. april 2024: Pårørende på job ved Chefredaktør cand.mag. Hannah Maimin Weil
https://bedrepsykiatrigentofte.nemtilmeld.dk/50/
Karen Fastrup fortæller med udgangspunkt i sin selvbiografiske roman Hungerhjerte om sit eget psykiske sammenbrud i 2015, hvor hun var igennem flere indlæggelser.
Hun beretter om den ofte svære vej gennem et udsultet psykiatrisk system, som patient og pårørende, om følelser af fortabthed og om tabu og stigmatisering.
8. maj 2024: Hungerhjerte ved forfatter Karen Fastrup
https://bedrepsykiatrigentofte.nemtilmeld.dk/49/
Derudover planlægges et foredrag den 11. juni om musikterapi ved musikterapeut Rikke Hof.
Kommende foredrag og samtalegrupper vil blive annonceret på foreningens Facebook side:
https://www.facebook.com/BedrePsykiatri.Gentofte
|
|
|
|
Foreningen Aktive Lyttere |
|
|
|
Beskyt børn og unge uden overvågning
Aldersverifikation uden overvågning
Præsentation af den nye digitale løsning ZafeLoc
Fredag 5. april kl. 17-19
Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup
Unge skal på en række områder afgive personlige oplysninger, f.eks. hvor gamle de er ved køb af alkohol og adgang til diskoteker. I udlandet er der talrige eksempler på, hvordan man misbruger denne aldersverifikation til overvågning fra Statens side og til høst af personlige data fra BigTech selskabernes side.
Men det behøver ikke være sådan!
Den digitale løsning ZafeLoc kan sikre dokumentation af blandt andet alder, uden at det medfører overvågning og misbrug af data. Og ZafeLoc kan meget andet.
Kom og hør om hvordan ZafeLoc skaber anonym dokumentation og sikkerhed for børn og unge. Og alle os andre.
ZafeLoc præsenteres af en af de unge selv, nemlig 21-årige Catharina Engberg.
Catharina Engberg er medstifter af ZafeLoc og viser, hvordan vi kan muliggøre aldersverifikation i det fysiske og nære rum uden at skabe persondata – både indbyrdes mellem mennesker og f.eks. i supermarkedet, indgangen til diskoteket etc.
Ifølge EUs lovgivning har Danmark to år til at indføre en lovlig løsning, som giver borgeren digital kontrol. Stephan Engberg, medstifter af ZafeLoc og stifter af CitizenKey, vil deltage i den bredere diskussion om, hvordan vi sikrer børnene i online rum med f.eks. Chromebook, MitID, Cookie og SoMe.
|
|
|
|
Lions Loppemarked |
|
|
|
Lions Hellerup holder årets store loppemarked den 25. maj på:
Pladsen foran deres Genbrugsbutik
Ibstrup Torv
Smakkegårdsvej 175
kl. 10-14.
Kom og gør et godt køb, find det du ikke vidste du kunne undvære!
|
|
|
|
|