Kære foreninger, medlemmer og venner,
Så er det blevet tid til nyhedsbrev igen og det første af sin slags i 2023.
Siden sidst har vi budt vores nye frivilligkoordinator, Line, velkommen som en del af sekretariatet, og vi er så glade for at Line er landet netop hos os.
Vi er nu fuldt overgået til det nye bookingsystem. Det er gået rigtig godt og har åbnet nye muligheder for alle vores foreninger. Vi har nemlig indgået et fælles medlemskab med Byens Hus, så man fremover også er medlem af Byens Hus, når man er medlem af Frivilligcentret. Dette er uden nogen merudgifter for vores foreninger.
Vær opmærksom på at vi nu har åbnet for sæsonbookinger fra august 2023-juni 2024.
Datoer og deadlines herunder:
- Genbooking/forlængelse af allerede eksisterende faste tider: 1. februar til 15. februar (svar umiddelbart efter 15. februar).
Det vil sige, alle der allerede har en fast booking frem til juni, kan hvis man ønsker det, anmode om genbooking af lokalet det kommende år.
- Ansøgning om nye faste tider: 16. februar til 1. marts (svar umiddelbart efter 1. marts).
I denne periode kan alle medlemmer af Foreningen Byens Hus ansøge om booking af faste tider for det kommende skoleår.
- Åben kalender for ad hoc bookinger for august 2023 til juni 2024: fra 2. marts
Ombygningen i Byens Hus i værkstederne, er i fuld gang og det varer ikke længe, før den del af etapen er færdig og vi får et mere helt hus, med endnu flere faciliteter og skønne muligheder. Det glæder vi os til.
Husk, at du er inviteret til vores generalforsamling, der afholdes onsdag den. 26. april kl. 17.00. i år vil det foregå i det gamle bibliotek, på 2 salen her i nr. 24, hvor Ungekulturhuset holder til- så sæt kryds i kalenderen!
Vi er også stolte af at kunne løfte sløret for, at vi udvider med økonomisk rådgivning for udsatte borgere, fra slutningen af februar.
Det betyder at man fremover både kan få anonym juridisk og økonomisk rådgivning i Frivilligcentret, - læs mere på vores hjemmeside, eller meld dig som frivillig.
Fortsat god læsning og god februar.
Med venlig hilsen
Leyla Fatima Lavrsen
Centerleder
|
|
|
|
Aktuelle frivilligjob - bliv frivillig, kom og gør en forskel |
|
|
|
Bliv frivillig økonomisk rådgiver for udsatte borgere |
|
Kan du rådgive, vejlede og hjælpe med økonomien, for trængte borgere 1-2 gange om måneden?
Mange borgere oplever deres økonomi som uoverskuelig og forvirrende. Derfor vil vi gerne give dem en mulighed for at få hjælp til at finde overblikket.
|
|
|
|
|
|
|
|
Frivillig gruppeleder til sorggruppe |
|
Vi tilbyder, i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter, sorggrupper for voksne. Måske er du interesseret i at blive vores nye frivillige gruppeleder? Er du god til at skabe et fortroligt miljø og er vandt til at lytte? Vi tilbyder grundig introduktion, guiding og supervision. Samtidig gør du en kæmpe forskel, for mennesker i en udsat situation.
Vi glæder os til at høre fra dig. Ved interesse eller spørgsmål, kontakt barbara@frivilligcentergentofte.dk
|
|
|
|
|
|
Bliv frivillig gruppeleder til vores afasi-gruppe |
|
Kunne du tænke dig at være noget for en gruppe mennesker der har afasi? Afasi er en hjerneskade, der viser sig ved udfordringer med tale- og udtryk, samt forståelsesvanskeligheder. Du kan hjælpe ved at spille spil, øve bogstaver eller på anden måde udfordre deres læring. Du får en grundig introduktion i rollen.
Vil du vide mere, så skriv til: barbara@frivilligcentergentofte.dk
|
|
|
|
|
|
Ungeindsatsen søger nye frivillige |
|
Vi har unge, som venter på netop din hjælp!
Frivilligcentrets ungeindsats hjælper udsatte og sårbare unge i alderen 13-25 år til øget livsglæde, robusthed og trivsel.
Som frivillig kan du bl.a. støtte unge under uddannelse, fx med lektiehjælp og eksamensforberedelse. Du kan også være samtaleven og tale med unge om, hvad de er optaget af i deres liv.
Er du interesseret i at høre mere?
Så kontakt os på:
Tlf. 42901305 eller kontor@frivilligcentergentofte.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
Frivillig lektiehjælper til udsatte unge |
|
Brænder du for at gøre en forskel for unge i sårbare positioner? Har du lyst til at møde de unge på kollegiet, hvor de kommer? Så er du den rette til vores nyopstartet lektiecafe!
|
|
|
|
|
|
|
|
Skal du være eventfrivillig i Byens Hus? |
|
Frivilligcentret, i samarbejde med Byens Hus, søger nu frivillige til forskellige arrangementer i Byens Hus.
Her er mange aktiviteter, fordelt på hele året og der sker altid en masse spændende ting. Vi har brug for nogle der gerne vil hjælpe før under og efter diverse arrangementer. Det kan både være at gøre klar inden et arrangement, stå i baren, hjælpe med kommunikation og meget andet.
Hvis det er noget for dig, så kontakt Lærke Harbo på: lhhn@gentofte.dk og hør mere.
|
|
|
|
|
|
Kommende arrangementer, kurser og tilbud |
|
|
|
SangBar i Byens Hus |
|
Byens Hus har, med støtte fra Kulturpuljen, nu igangsat til et nyt og spændende tilbud, "SangBar Fredag: din musikalske happy hour”, der tilbyder et nyt fællesskab omkring fællessang og musik i Byens Hus den sidste fredag i måneden, første gang fredag d. 24. februar kl. 16.
SangBar Fredag kræver ikke korerfaring eller sangtekniske evner. En dygtig korleder fra RockUsc Choir, vil sørge for at guide deltagerne gennem sessionen, så alle kan være med.
Læs om eventen her:
SangBar Fredag: din musikalske happy hour | Byens Hus (ticketbutler.io) (Billetkøb).
|
|
|
|
|
|
Åbne Agora-møder |
|
Kom til "åbnet hus" - alle inviteres til at deltage i de åbne Agora-møder i Byens Hus.
Hvis man gerne vil blive klogere på Byens Hus, hvem der kommer her og hvilke muligheder der er, er dette møde den rigtige mulighed.
Agoramødet afholdes altid den sidste mandag i hver måned (dog ikke i december) kl. 17-18 i lokalet "Agoraen" i stuen i Byens Hus.
Alle er velkomne og ingen tilmelding er nødvendig.
|
|
|
|
|
|
Selvhjælpsgrupper og Tilbud |
|
|
|
Kom Videre Mand |
|
I marts starter næste Kom Videre Mand-forløb.
Et 8 ugers kursusforløb med garanti for fællesskab, mål i tilværelsen og fornyet energi!
Gruppen mødes torsdag formiddage fra 9.30-12 og faciliteres af to dygtige og erfarne mandlige gruppeledere.
Hvis du er interesseret og vil høre mere kontakt os her:
kontor@frivilligcentergentofte.dk
Tlf: 39 40 46 48
|
|
|
|
|
|
Nyt forløb |
|
Børnegruppe |
|
Gruppen for børn, der lever i en skilsmissefamilie.
Gruppen henvender sig til børn i skolealderen og mødes en gang om ugen, i alt 8 eftermiddage, efter skoletid. Forløbet foregår under tavshedspligt og ledes af 2 dygtige og sagkyndige gruppeledere.
Der starter et nyt forløb snart.
Interesserede forældre bedes kontakte:
barbara@frivilligcentergentofte.dk
|
|
|
|
|
|
INDIVIDUELLE TELEFONSAMTALER |
|
INDIVIDUELLE TELEFONSAMTALER, som er anonyme og gratis
Tilbuddet gælder for borgere i Gentofte Kommune, der har et behov for at tale med et neutralt medmenneske om deres udfordringer. Samtalerne - helt op til fem samtaler - er gratis og samtalepartneren har tavshedspligt.
Ring til Elisabeth på tlf. 20 12 48 22 og aftal et tidspunkt eller læg en besked på hendes telefonsvarer, og Elisabeth vil ringe tilbage snarest muligt.
|
|
|
|
|
|
Sorggruppe for voksne |
|
Vores sorggruppe for voksne starter op snart og der er fortsat ledige pladser.
Hvis du, eller én du kender, er interesseret i at være med, så kontakt barbara@frivilligcentergentofte.dk for information om næste gruppestart.
Alle vores gruppetilbud har kvalificerede frivillige gruppeledere og mødes under tavshedspligt.
|
|
|
|
|
|
Angst, Stress og Depressionsgruppe |
|
Gruppen er for dem, der kender til enten depression, angst, stress eller lavt selvværd.
Gruppen er for unge i alderen 18-30.
Ungegruppen mødes hver anden onsdag fra kl. 17 - 19. Gruppen optager gerne nye deltagere.
Føler du dig tiltalt, eller én du kender, så kontakt: barbara@frivilligcentergentofte.dk
|
|
|
|
|
|
|
Nyheder i Byens Hus |
|
|
|
Vi håber, at I er kommet godt ind i det nye år. Det nye år har bragt mange spændende projekter med sig. Vi har samlet til bunke af interessante nyheder, som vi glæder os til at dele med jer. God læselyst.
Kultur direkte i din indbakke: Tilmeld dig Byens Hus' nyhedsbrev
Snart udkommer Byens Hus’ første eksterne nyhedsbrev! Her vil man kunne læse mere om, hvad der rør sig i Byens Hus. Udover at give et overblik over husets aktuelle kulturtilbud og arrangementer, kan man bl.a. læse artikler med inspiration inden for de mange fag og håndværk, som er i huset. Gå ikke glip chancen for at være blandt de første til modtage Byens Hus' nyhedsbrev! Tilmeld dig her: Kulturhuset Byens Hus - Nyhedsbrev
Bliv portrætteret i Byens Hus' nyhedsbrev
Fortæl om din rejse som kulturskaber eller forening i Byens Hus. Vi søger personer eller foreninger, der ønsker at dele deres erfaringer og engagement i Byens Hus gennem et månedligt portræt i nyhedsbrevet. Er det dig/jer? Så skriv til byenshus@gentofte.dk og fortæl os kort om dit projekt eller forenings engagement i Byens Hus.
Deltag i planlægningen af Kultur- og festdagene
Det er ikke kun gennem nyhedsbrevet, at du kan engagere dig i Byens Hus’ store fællesskab af kulturarrangører. På tapetet har vi også Kultur- og festdagene, der afholdes fra den 8. til den 11. juni, hvor vi samler alle kræfter om en festival, der går på tværs af alle vores tilbud. Du kan være med i idéudviklingen ved at deltage i "Agoramødet" næste gang mandag den 30. januar. Det er også en god mulighed for at møde andre frivillige medskabere af Byens Hus.
Frivilligprojekt: Udvikling af den kommende bar i Agoraen
Endelig kan du også være med til et spændende frivilligprojekt, som omhandler udviklingen og driften af den kommende bar i Agoraen. Projektet er langsigtet og omfatter alt fra finansiering, rekruttering, udvikling af en forretningsplan osv. Hvis det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os.
|
|
|
|
Bedre Psykiatri Gentofte |
|
I januar har vi startet en samtalegruppe for pårørende til voksne psykisk sårbare – og vil starte endnu en gruppe med samme tema til marts. Derudover startes en forældrenetværksgruppe til februar.
Vi har fået kommunal §18 bevilling til også i 2023 at kunne tilbyde en række interessante foredrag. Vi er i gang med at planlægge disse foredrag.
Kommende foredrag og samtalegrupper vil blive annonceret på foreningens Facebook side:
https://www.facebook.com/BedrePsykiatri.Gentofte
|
|
|
|
|
Gør en forskel for ukrainske børn på skolerne i Gentofte |
|
|
|
Vil du gerne støtte, at børn med ukrainsk flygtningebaggrund får en god skolegang i Danmark, kan du nu blive skoleven i Gentofte Kommunes velkomstklasser
Hvad er skolevenner?
Skolevenner er frivillige, der understøtter lærerstyrede aktiviteter i skolen og er tilknyttet en fast klasse 2-4 lektioner om ugen i skoletiden. Skolevenner gør en forskel for, at børn har det godt i skolen og kan få hjælp og støtte, når de har brug for det.
Som skoleven i en velkomstklasse vil du især hjælpe eleverne med at forstå og øve dansk, og du kan også hjælpe dem med deres forståelse af det danske samfund. I Gentofte Kommune er der 4 velkomstklasser fordelt på 4 forskellige skoler, og vi søger skolevenner til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Du er elevernes voksen ven, der lægger øre til deres historier og tanker, og du kan også være med til at hjælpe i gang med lege i frikvartererne. Undervisningen er lærerens ansvar - du går til hånde, og har god tid til at hjælpe eleverne.
Som skoleven er du en nærværende og stabil voksen, der understøtter enkeltelever i fællesskabet og bidrager til, at flere børn føler sig hørt og set.
Hvem er du?
- Du er måske gået på efterløn eller pension, og har tid til rådighed, som du gerne vil bruge på en energiindsprøjtning med en masse skønne børn.
- Du er måske studerende, f.eks. på lærer- eller pædagoguddannelsen, og vil gerne have mere tid sammen med eleverne, hvor du gennem længere tid kan danne relationer og være en del af en undervisningspraksis.
- Du er måske selvstændig, arbejder på skæve tidspunkter, eller har på anden vis mulighed for at tilrettelægge din tid, så du kan "gå i skole" et par timer i skoletiden hver uge.
Hvad kræver det?
- Interesse for og lyst til at hjælpe børn med flygtningebaggrund
- Lyst til at indgå i en relation med børn og lærer.
- Mod på og glæde ved at være sammen med børn og evnen til at samarbejde med læreren eller skolepædagogen.
- Evnen til at være nærværende og lyst til at lytte til det, børn er optaget af.
- Ren børneattest, som skolen indhenter, inden du starter som skoleven.
Hvad får du ud af det?
Du bliver en fast del af børns skoleliv og får indblik i børns liv og tanker. Du får mulighed for at gøre en stor forskel for børn, der oplever dig som en nærværende og skøn voksen, der altid har tid og lyst til at være sammen med dem. Og du får en fast ugentlig energiindsprøjtning :-)
Som skoleven bliver du også en del af skolevens fællesskab på landsplan, hvor I deler erfaringer og oplevelser både online og fysisk til bla. et årligt årsmøde.
Ved interesse, kontakt venligst Preben: p.herholdt@mail.tele.dk
|
|
|
|
Brandts Haves Venner |
|
|
|
Kom og besøg Brandts Have, Ørnekulsvej 3/Ellensvej, for den er åben altid og der er offentlig adgang og det ligger som en del af Ordrup Kirkegård.
Haven er anlagt i 1914 af bysbarnet G. N. Brandt som skabte haven som sin private embedsbolighave og som var nytænkende på den tid. Brandt blev senere inspektør på kirkegården og hele kommunens gartner. Han planlagde mange haver i kommunen og også en ny kirkegård 1921 Mariebjerg.
Hans nytænkning kan nydes i havens forskellige rum med hver sin oprindelses- og funktionshistorie med udgangspunkt i Europas havekunst. Haven er præget af Arts and Crafts-tiden i England, med Brandt som formidler.
Der er bænke og ly for regnen i et engelsk præget ”summerhouse”. Alle rum er tydeligt omgivet af skærmende hække og plantninger og i grøftehaven findes en stiliseret bæk: kanalen.
Haven kan i dag anvendes til at gå i og opleve stemninger og lyde. Hvis man om sommeren lytter godt efter kan man høre vandets rislen.
Brandt var plantekender og plantede både noget som gravstedsejerne kunne lide, men han indførte også vildt voksende planter i haven fra begyndelsen.
Brandts Haves Venner afholder væredage en gang imellem, hvor vi også snupper de planter der dominerer for meget. Ved at komme i haven, bidrager man til, at sæderne i haven fyldes med borgere og besøgende der søger ro og fordybelse.
|
|
|
|
Åbent foredrag om plantebaseret kost |
|
|
|
Kom og oplev forfatter og sygeplejerske Stig Ladefogeds oplysende, underholdende og inspirerende foredrag om
Klima- og sundhedsgevinsterne ved at spise mere plantebaseret
Under foredraget bliver du klogere på, hvorfor forskere vil have os til at spise mere plantebaseret. Har det virkelig en betydning for både kloden og kroppens helbred at spise grønnere? Med afsæt i forskningens nyeste konklusioner, besvarer Stig spørgsmålet. Og bare rolig, selvom foredraget er forskningsbaseret, formidles det med humor og et glimt i øjet.
Foredraget finder sted i
Salen i Byens Hus i Hellerup, onsdag den 19. april 2023 fra kl. 19.00 - 21.00.
Prisen er 80 kr. pr. billet.
Tilmelding til foredraget sker her
|
|
|
|
|
Kommende arrangementer |
|
Diabetesforeningens lokalforening i Gentofte arbejder for et bedre kendskab til og forståelse for diabetes - både over for kommunens borgere, politikere og den enkelte diabetiker.
Vi afholder forskellige arrangementer og oplysende aktiviteter, der relaterer sig til diabetes.
Vi går i dialog med de lokale sundhedsmyndigheder for at fremme diabetikeres interesser.
Vi er altid parat til at rådgive om diabetes og dele ud af vores erfaringer med sygdommen.
Vi er i 2023 med i følgende arrangementer:
Diabetesforeningen Gentofte inviterer til Generalforsamling 2023
Tirsdag den 28.2 18.30 i Byens Hus Hellerupvej 24 1. Hellerup Oplys om medlemskab !
- I 2023 afholdes Aktive Forårsdage med mange forskellige aktiviteter i uge 19 og et stort fælles arrangement i Gentofte Sportspark den 9. maj.
Formålet med Aktive Forårsdage er at inspirere og motivere alle over 60 år til et sundt og aktivt liv med bevægelsesglæde og en lyst til at indgå i fællesskaber. Alle har stor gavn og glæde af et liv med fysisk aktivitet og gode relationer, men nogle gange har man brug for lidt støtte til at komme i gang
- Rådhusdage
- Om efteråret bliver alle borgere i kommunen over 67 år inviteret til Rådhusdage på Gentofte Rådhus. Der er bl.a. mulighed for at møde frivillige organisationer og høre mere om kommunens serviceydelser. Dagene krydres med forskellig underholdning, oplæg og foredrag.
- Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig. Invitationen bliver sendt ud cirka tre uger før.
Sidste år kørte ”Diabetesbussen” rundt i Hovedstads området. Vi forventer det sker igen i år og så vil vi være på listen. Diabetesbussen måler Blodsukkerværdier og medfølgende rådgivning
|
|
|
|
Gentofte Mødes 2023 |
|
|
|
Sæt allerede nu kryds i kalenderen, lørdag den 16. september 2023, hvor årets lokale folkemøde ”Gentofte Mødes” afholdes.
Vi skal i gang med at planlægge Gentofte Mødes ’23 og leder derfor efter borgere, der har lyst til at sætte aftryk på årets lokale festival for demokrati og samtale. Gentofte Mødes ’23 afholdes lørdag den 16. september i Byens Hus på Hellerupvej.
Vil du vide mere, så se sidste års program her: https://gentofte.dk/gentofte-moedes/ eller være med i planlægningen så kontakt Mette Helmer, Gentofte Kommune, E: mesv@gentofte.dk T: 51200045.
|
|
|
|
|