|
Gamer-debatten ruller igen. Du ved, debatten om spils fordærvelse af børn og unge. De seneste par måneder er det væltet ud med indlæg fra forældre, børn og fagfolk. Det fik mig tidligere på ugen til at skrive en indledning til dette nyhedsbrev om, hvor tåbelig debatten er. Hvordan der altid mangler perspektiv, og hvordan medierne bevidst jagter de klassiske kontroverser, som gør langt mere skade, end de fleste faktisk forstår.
Den indledning, jeg skrev, er ikke den, du læser nu, for det nytter ikke at kalde debatten tåbelig, idiotisk eller negativ, som jeg ville have gjort. Min kommentar ville jo ironisk nok have været lige så negativ som resten af debatten. Hvor langt kommer man med det? Ikke langt. I stedet bør man sætte fokus på et aspekt af debatten, som går på tværs af holdninger og faglige undersøgelser. Måske er det efterhånden det vigtigste element i hele problematikken, nemlig en manglende viden om spil og spilkultur.
Forældre forstår sjældent de spil og ikke mindst hele den digitale kultur, som de brokker sig over. Unge forstår ikke forældres bekymringer eller de problematikker, der kan faktisk kan være reelle. Fagfolk forstår ikke konteksten, der strækker sig ud over faglige observationer. Og vi andre, os der altid er klar til at forsvare spil, forstår ikke, hvorfor folk ikke bare fatter spil.
Spil er et monster af en kultur. Spil er deres helt egen kultur, men de er også del af en større kultur. De er del af en digital kultur, hvor grænser konstant afprøves, overskrides og rykkes. Det er for selv de mest digitalt indfødte ofte en ukendt verden, hvor “går den, så går den” nærmest er lov.
Netop derfor er det vigtigt at opsøge, skabe og udbrede viden om spil. Om deres evne til at skabe spilafhængighed og spilfirmaers skruppelløse udnyttelse af naive børn. Om hvordan spil kan være en positiv faktor i venskaber, personlige samt faglige egenskaber og sågar familiedynamik.
Derfor er der heller ingen løftet pegefinger som afsluttende morale. I stedet er der dette: skud ud til esport-mor, der tager med sin søn til esport-turneringer. Skud ud til min på ingen måder tekniske mor, der skaffede en computer tilbage i 1990erne, så jeg kunne stille min nysgerrighed med obskure shareware-spil. Og skud til den mor, der i næste uge sætter sig ned og spiller Fortnite med ungerne. Det betyder meget mere, end I måske lige forstår.
|
