Klubmail fra Danmarks Skiforbund

I klubmailen der blev udsendt i fredags, var der desværre nogle link der ikke virkede. De skulle nu være rettet.

Nyt fra sekretariatet

COVID-19 opdatering – Genstart og opstart af klubben

Inspiration til genstart og opstart

Efter et hårdt år med nedlukninger og restriktioner står en ny sæson nu for døren. Få inspiration til, hvordan jeres klubber gen- eller opstarter fællesskabet og aktiviteterne igen. 

Sommerferien er slut, og vi kan endelig mødes i foreningsfællesskabet igen stort set uden corona-restriktioner. Er jeres klubber klædt på til at møde medlemmerne efter nedlukninger og sommerferie?

Vi har samlet inspiration til, hvordan de kan komme godt fra start. 

Åbent hus: Byd nye og eksisterende medlemmer velkommen
Det er ikke nytænkende at afholde åbent hus, men der kan være stor forskel på effekten af dem fra idræt til idræt og fra klub til klub.

Det kan derfor være en god ide at skele lidt til, hvad der virker godt for andre og plukke relevante elementer til jeres eget arrangement.

Grundstenen for succes er, at I husker at forholde jer til de tre faser, som er en del af ethvert arrangement: 

  • FØR – planlægningsfasen
    Hvem gør hvad? Hvordan udbreder I kendskabet til arrangementet? Kan I gøre det let for eksisterende medlemmer at invitere venner med? Mv.
  • UNDER – afvikling af arrangementet
    Hvem byder folk velkommen? Hvilke aktiviteter skal der være? Hvordan sikrer I, at alle går hjem med en succes og har lyst til at komme igen?
  • EFTER – opfølgning efter arrangementet
    Hvordan holder I kontakt til deltagerne, så de kommer igen?

Bevæg dig for livet har udviklet en god skabelon for åbent hus-arrangementer, som netop tager udgangspunkt i ovennævnte tre faser – hent skabelonen Her

Læs også om erfaringerne fra tennis, som gik fra lavt fremmøde til deltagerantal på 150 personer, da de valgte at tænke ud af boksen: De flyttede ganske enkelt arrangementet hen, hvor der i forvejen var mennesker!

Hent yderligere inspiration til åbent hus-arrangementer fra en lang række forbund HER

Tips til nye medlemmer 
Som supplement til at kickstarte sæsonen med et åbent hus-arrangement for eksisterende og nye medlemmer, kan det også være værd at overveje, hvordan I kan gøre opmærksom på jeres tilbud til potentielle medlemmer.

I den forbindelse bør I bl.a. tage stilling til følgende:  

  • Hvad tilbyder I?
    Hvilken type hold eller idrætstilbud er på menuen?
  • Hvem er målgruppen?
    For at ramme plet med de hold, I tilbyder, og sikre, at I sætter ind med jeres kommunikation de rigtige steder, skal I sætte jer ind i, hvem der er målgruppen.
    Er det børn? Teenagere? Unge? Børnefamilier? Mænd, kvinder eller et mix? Seniorer?
  • Hvor finder I målgruppen – og hvordan fanger I deres opmærksomhed?
    Jo bedre I sætter jer ind i målgruppen, jo bedre forudsætninger har I for at fange deres opmærksomhed.

Mulighederne er mange – lad jer inspirere af ideerne i DENNE ONEPAGER

Hvem gør hvad i klubben? 
Sæsonstarten er også et oplagt tidspunkt at blive klar over roller, mandat og ansvar i forhold til klubbens mange opgaver.

Det kan derfor varmt anbefales, at klubbens ledelse får et møde i kalenderen op til eller umiddelbart efter den nye sæson er skudt i gang.

Her følger bud på punkter til dagsordenen for mødet: 

  • Klubbens årshjul – hvilke opgaver har vi brug for hjælp til?
    Hold drøftelserne på projektniveau i første omgang og nedsæt først på et senere møde evt.

arbejdsudvalg. Har I ikke allerede et årshjul, så overvej at tage et i brug – I kan fx benytte DENNE SKABELON

  • Opgavebeskrivelser
    Beskriv opgaverne kort og præcist.
    • Bryd gerne opgaverne ned i ”spiselige størrelser”, så alle kan se, hvad opgaven indebærer og derved også vurdere, om de har tid, lyst og kompetencer til at bidrage.
    • Forhold jer også gerne til det mandat, der følger med opgaven (Hvad skal der ske? Hvad må jeg bestemme, og hvad er mit ansvar i opgaven?)
    • Overvej, om der kan tilknyttes em kontaktperson fra bestyrelsen, så der er tæt til en ”livline”

SKI365

Nordea-fondens Løbspulje

Planlægger jeres forening et mindre motionsløb, der får flere ud i det fri sammen?

Så søg Nordea-fondens Løbspulje på 5 mio. kr. og få:

  • Op til 10.000 kr. i støtte
  • Løbstrøjer med eget logo til alle deltagere

Læs mere og søg støtte på https://nordeafonden.dk/loebspuljen

 

Nyt fra Sporten

DM rulleski - KONGEVEJSLØBET 2021

Kongevejsløbet 2021 – officiel seeding til Vasaloppet 2022, søndag den 12. september 2021, kl. 12.00

Klassisk stil i DM-klasser.
Nedsat startgebyr i konvejsløbet, tilmelding senest 23/8, hvis du er tilmeldt Vasaloppet gennem Danmarks Skiforbund.

Officiel seedning til Vasaloppet, klassisk stil på SKIGO Carbon rulleski med ”2’er hjul”
DM rulleski, lang distance i klassisk stil samt FM-klasser i klassisk og fri stil

Reserver allerede dagen nu – kom og vær med til det store løb!

OBS – Der er ikke mulighed for tilmelding efter torsdag d. 9. september.

På gensyn, Holte Ski – Langrendsudvalget

Jes Knudsen, Poul Erik Holm, Peter Haas, Søren Chr. Sørensen, Asger Fischer Mølgaard

og Bjarne W. Rasmussen E-mail: bjarne.w.rasmussen@outlook.dk Tlf. 2374 8774

Hent invitationen og læs mere om reglerne her Kongevejsløbet_2021_Invitation_final

GSK – Skiathlon 2021

Dato: Tirsdag, den 24. august 2021 – Mødetid 17.45
Start: Kl. 18.30
Mødested:  P-plads, Uggeløse skov, vej nr. 207 mellem Lynge og Slangerup. Tilkørsel er mærket med blå GSK-klubflag.

Startafgift:  Kr. 75.00 pr. deltager (betales ved starten) – dog betaler

KS & Holte Ski gebyret samlet for deres medlemmer.

Man kan vælge mellem lang udgave: i alt ca. 30 km – kort udgave (motion): ca. 16 km – børne rute: ca. 10 km

Tilmelding: Søndag, d. 22. august 2021 (mail eller SMS) Eftertilmelding er dog mulig.

Stævneleder: Minna Riis – tlf. 4818 7513, mobil 2361 4513,
e-mail: minna_riis@hotmail.com

Hent invitationen her Skiathlon 2021 indbydelse

Danmarks Skiforbund indbyder til VASALOPPET Søndag den 6. marts 2022

Vasaloppet:

Er det klassiske svenske skiløb fra Sälen til Mora, hvor du skal løbe 90 km på langrendsski i klassisk stil under 12 timer og 30 minutter.  Vasaloppet er søndag den 6. marts 2022.

Dette løb markerer 100 året for det første Vasaloppet i 1922, det kommer til at gå over i historien.

Læs mere her VASALOPPET 2022 – Danmarks Skiforbund

Klubture

På siden skirejser.skiforbund kan du se de klubture som skiklubberne har åbnet op for meldemmer af andre skiklubber under Danmarks Skiforbund.

Har din skiklub en klubtur man gerne vil åbne op for medlemmer af andre skiklubber, så send info til Lene Svanebjerg ls@skiforbund.dk så bliver det lagt på op.

Sociale medier

Like os på Facebook og følg os på Instagram

Facebook Instagram

Kalender

Se aktivitetskalenderen på Danmarks Skiforbunds hjemmeside

Klubmailen

Har du indlæg til Klubmailen bedes du sende det til klub@skiforbund.dk

Danmarks Skiforbund

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20 
DK-2605 Brøndby

info@skiforbund.dk

Facebook Youtube Instagram
MailerLite