Klubmail fra Danmarks Skiforbund

Nyt fra Sporten

Europæiske ungdoms OL 2022 i Vuokatti, Finland

To danske langrendsløber og en grønlandsk skiskytte deltog ved Europæiske ungdoms OL i Vuokatti, Finland. Foruden langrendsløberne Asbjørn Boye, Københavns Skiklub og Eske Rønnau, Københavns Skiklub samt den grønlandske skiskytte Sondre Slettemark deltog kunstskøjteløberen Catharina Petersen også.

De danske atleter var blandt 2.000 andre unge atleter fra 47 lande og skulle kømpe mod dem om guld, sølv og bronze medaljer i sneen og på isen.

De unge danske/grønlandske atleter er alle 17 år og med for at lære og få motivation til i fremtiden at skulle til VM og måske OL

Alpin DM 2022 – endelig efter 2 år!

Tre hektiske dage med løb fra tidlig morgen til sen eftermiddag er nu slut.

Mere end 150 deltagere, og et stort antal medrejsende hjælper, trænere og forældre skabte rammen for DM 2022.

Vi er så glade for, at vi endelig kunne byde velkommen til Alpin DM 2022. Efter at vi 2 år i træk har måtte aflyste DM på grund af Corona.

Årets DM var også første gang at der blev afviklet officielle FIS konkurrencer som en del af DM-afviklingen.

De tre FIS konkurrencer havde tiltrukket et stort antal løbere fra specielt Norge, som benyttede chancen for at køre konkurrence hjemme.

Trysil havde stillet deres konkurrence bakke, Høggega til rådighed for DM-afviklingen. Høggega har egen træklift lige ved pistens afslutning, således at det for løbere, officials & trænere er hurtigt og effektivt. I bunden af bakken var opsat tilskuere område, hvor alle kunne følge det meste af banen og løbene.

Se resultaterne her 

Billeder Storslalom FIS/DIF-DM

Billeder Storslalom DM

Billeder Slalom FIS/DIF-DM

DM i Slopestyle og Big Air 2022

9.-16.04.2022 i Avoriaz

Efter et par år i COVID-19s kolde skygge er vinterens varmeste event tilbage i Frankrigs smukkeste alpeby – Avoriaz.

Traditionen tro bliver DM-ugen fyldt med en blanding af uformelle jam-sessions og de officielle danske mesterskaber i Slopestyle og Big Air, hvor der konkurreres indenfor kategorierne Senior, Junior og Kids.

Konkurrencerne
Freestyle DM for alle niveauer!
Der afholdes konkurrence i disciplinerne Slopestyle og Big Air Ski indenfor kategorierne Dame/Herre: Senior, Junior og Kids.

Aldersgrupper (fødselsår)
Kids: 2009-
Junior 2004-2008
Senior: -2003
Det eneste krav for at kunne stille op er, at du er tilmeldt en skiklub og at du bærer bib (den udleverede overtrækstrøje) samt hjelm under den organiserede træning/konkurrence.
Der vil blive kåret vindere i alle kategorier og afholdt efterfølgende præmieoverrækkelse.

Se programmet her

DM/FM rulleski, lang, og Kongevejsløbet 2022

Holte Ski afholder igen det kombinerede stævne søndag den 11. september med start kl. 12.

DM er i år i fri stil. FM i både fri og klassisk stil.

Kongevejsløbet 45 km, klassisk stil, vil være seedningsløb til Vasaloppet 2023.

Mere herom følger, men sæt allerede nu ”kryds” i kalenderen.

Invitation til Vasaloppet 2023

Vasaloppet er det klassiske svenske skiløb fra Sälen til Mora, hvor du skal løbe 90 km på langrendsski i klassisk stil under 12 timer og 15 minutter. Vasaloppet er søndag den 5. marts 2023.

Alle der er født i 2004 eller tidligere, og er medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund kan deltage. Deltagelse sker under eget ansvar og risiko.

Danmarks Skiforbund tilbyder i alt
400 startpladser til Vasaloppet,
16 hotel buspladser,
25 sovepladser i Hole Bystuga/Lillmokyrkan,
125 soverpladser på Västerdalarnas Gymnasieskola,
derfor er det en god ide, at tilmelde sig så tidligt som muligt.
Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet.

Tilmeldingen åbner, onsdag den 20. april 2022 kl. 12:00, og lukker søndag den 25. september 2022 kl. 23:59 eller tidligere hvis der er udsolgt.
Køb af transport og logi uden startnummer er åbent til 25. februar 2023 eller tidligere, hvis der er udsolgt.

Læs mere her

Rapport fra Masters World Cup i langrend 2022

I perioden 3. marts til og med 11. marts 2022 blev Masters World Cup i langrend afholdt i canadiske Canmore midt i Rockey Mountains efter et års udsættelse. Lidt over 700 deltog inklusiv en lille delegation fra Grønland – Danmark.

Arrangøren havde gjort et kæmpe flot arbejde og alt var helt i top. Stadion med tilhørende løjpenet var perfekt samt en fantastisk udsigt. Masters består af 3 konkurrencer med forskellige distancer samt stafet.
Grønland – Danmark kunne ikke stille stafet hold i år p.g.a. sygdom.

Næste år bliver Masters afhold i Seefeld, Østrig i tiden 18. marts til 24. marts 2023.

Venlig hilsen
Arne Stonor

Klubture

På siden skirejser.skiforbund kan du se de klubture som skiklubberne har åbnet op for meldemmer af andre skiklubber under Danmarks Skiforbund.

Har din skiklub en klubtur man gerne vil åbne op for medlemmer af andre skiklubber, så send info til Lene Svanebjerg ls@skiforbund.dk så bliver det lagt på op.

Sociale medier

Like os på Facebook og følg os på Instagram

Facebook Instagram

Kalender

Se aktivitetskalenderen på Danmarks Skiforbunds hjemmeside

Klubmailen

Har du indlæg til Klubmailen bedes du sende det til klub@skiforbund.dk

Danmarks Skiforbund

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20 
DK-2605 Brøndby

info@skiforbund.dk

Facebook Youtube Instagram
MailerLite