Jeg er frivillig, fordi... jeg elsker at være på vandet. Jeg føler, jeg gør en forskel for de børn, jeg underviser, og for de forældre, som jeg er med til at introducere sejlerlivet for.
De fleste tror altid... at vi selv har (køl)båd. Men vi har ’kun’ en rib og en større flåde af joller. Vi lejer (køl)båd, når der er tid til at sejle selv.
Men jeg vil gerne sige... at jeg elsker at være i naturen, mærke naturen på godt og ondt og at være omgivet af børn, der griner og har det godt i hinandens selskab.
Der er få der ved det, men... Jeg bliver desværre hurtigt søsyg.
Det bedste ved sejlads er... komme pĂĄ vandet i ydertimerne. Enten tidlig morgen og bare sejle ud i dis og se tĂĄgen, der langsomt letter, eller det helt specielle aftenlys pĂĄ en sensommerdag, nĂĄr solen er pĂĄ vej ned.
Jeg drømmer om... at sejle rundt i Caribien sammen med familien.
Ombord kan jeg ikke undvære... varmt tøj! Jeg er simpelthen en frossenpind.
Den bedste sejloplevelse, jeg har haft, var... træningsaftenen den dag, jeg fyldte 40 år. Alle sejlerne overraskede mig med fødselsdagssang og flag tapet fast i toppen af masterne i stedet for vindvisere. Vi havde den skønneste sensommer-sejltur til havnebadet. Det var fedt at blive fejret på den måde, og jeg bliver stadig rørt, når jeg tænker på det.
Min klub er... superhyggelig og god til at løfte i flok. Der er fællesskab, godt humør, opbakning på tværs af afdelingerne og bestyrelsen - og næsten altid en aperol eller GT inden for rækkevidde. Da vi flyttede til byen og startede i Faaborg Sejlklub for ca. 15 år siden, blev vi taget SÅ godt imod. Jeg håber, de nye, der starter i dag, føler den samme velkomst.
Det vigtigste for sejlsportens udvikling er... at vi husker at tænke på fællesskab og bredde - og lidt mindre på vores eget barns behov, når vi sidder i bestyrelser og udvalg. Men også at man som forældre byder ind og eksempelvis tager andres børn med til stævner, og at vi melder os som frivillige til stævnerne, så stævnekulturen kan leve videre.
|