Fredag den 5. november får Mørke Kirke besøg af KOSMoNAUTERNE, kl. 19.30
Efter mange måneder med ned lukninger, usikker fremtid og nedadgående mundvige, er vi ved Mørke Kirke glade for igen at kunne invitere alle der kunne have lyst indenfor i kirken.
Vi fejrer ved kirken, at samfundet igen er lukket op - og vi glædes over at mundvigene nu igen peger opad. Derfor vil vi gerne invitere til sjov fredags underholdning i kirken for hele familien.
Her får du lige chancen for at se dem og et af deres stykker på youtube KLIK på den blå bjælke.
Kosmonauterne har eksisteret siden den spæde start på Café Alibi i Odense for mere end 15 år siden.
Kosmonauterne er flere gange kåret som Danmarksmester i Teatersport.
Stjernegodt grinegaranti!
Erfaringen fra tidligere succes-optrædener landet over viser, at selv om det er KOSMoNAUTERNE, der konkurrerer i improvisation på scenen … så er det publikum, der vinder hver gang. Der er dømt vægtløse mundvige og garanti for stjernegode grin!
Ingen nævneværdig forudgående plan er lagt for den komiske planet-erobring, for de præmiebelønnede kosmonauters specialitet, impro komik, er netop kendetegnet ved, at det humoristiske output fra scenen skabes i samspil med et veloplagt publikums direkte input til, hvad der skal gå for sig.
På rejse ud i lattergalaksen.
Showet med den himmelstræbende komik er på altid nyt og impro-anderledes – så har man været på en sjov rumrejse med KOSMoNAUTERNE tidligere, kan man alligevel roligt lade sig bortføre til endnu en tur i kredsløb og få en helt ny oplevelse ud af det!
KLIK på den blå bjælke og se om du kan lade værd med at grine af dette optrin man kan finde på youtube.
|