Klubmail fra Danmarks Skiforbund

Nyt fra sekretariatet

COVID-19 hold dig opdateret.

Med nedlukningen af al indendørs idræt kan det være svært at bevare overblikket over hvad man må og ikke må. Derfor har skiforbundet oprettet en side med en masse information og vejledninger

Læs mere på forbundets COVID-19 side 

Find inspiration til udendørs træning

Vi har oprettet en Facebook side "Barmarkstræning/skiforberedende"

Her kan man del forslag til træningsøvelser der kan laves udendørs og man kan dele træningsvideoer.

Vi håber I vil tage godt imod siden og være med til at holde aktiviteterne i gang ude i klubberne. Tag endelig billeder af jeres træning og læg dem op på Facebook siden.

På ski i Danmark - Når sneen falder

Det er vinter og skisæson, men vi kan ikke komme af sted på ski som vi plejer. Det vil sige, at der går omkring 500.000 skihungrende danskere rundt og længes efter at klikke i skiene. Det betyder, at når den første sne falder i Danmark vil der strømme en masse skielskende danskere ud i landskabet for at stå på ski. Dette skal vi være på forkant med og forberedte på. Så vi kan drage nytte af danskernes kærlighed til skiløb.

Danmarks Skiforbund er i gang med at forberede pressemeddelelser og information som skal sendes ud når den første sne falder i Danmark og her har vi brug for jeres information. Vi skal hjælpe skifolket til at benytte de spor og pister der er og bruge naturen der hvor det er tilladt at stå på ski.

Derfor vil vi høre om I i klubberne

  • trækker langrendsspor?
  • Har I en sporkalv liggende
  • Har I tilladelser til at trække spor, hvis ja hvor?
  • Er der nogle af jer der ligger inde med alpinanlæg der trænger til at blive støvet af?
  • Har I brug for vejledning til at trække spor?

Skiforbundet har indgået en rabataftale med Trysil snowsystem. hvor vi an opnår en god rabat ved indkøb af sporsætter. Er I interesseret i at vide mere, så skriv til Lene på nedenstående e-mail.

Ligger I desuden inde med nogle gode rulleski ruter er vi også interesseret i at høre om dem, da vi er ved at lave et rulleski pistekort over Danmark med løjper af forskellige sværhedsgrader.

Send endelig svar til Lene Svanebjerg på e-mail ls@skiforbund.dk

SKI365

AFLYSNING Run the Runway 2021aflyses.

På baggrund af den nuværende COVID-19 situation har arrangørerne bag Run th Runway 2021 valgt at aflyse arrangementet.

Vasaloppet 2021 - vigtig besked

Vigtig information til alle Jer, der enten overvejer at løbe Vasaloppet til vinter eller allerede er tilmeldt!

Som man kan læse af opslaget på Vasaløbets hjemmeside, så bliver det kun eliteløberne, der kommer til at deltage i et reelt skiløb søndag den 7. marts 2021.Alle vi andre inviteres i stedet til at løbe "Vasaåket" på en valgfri dag i perioden 27. februar til den 7. marts 2021.

Er man allerede tilmeldt Vasaløbet 2021, så vil man modtage en e-mail direkte fra Vasaløbet med tilbud om en start-mulighed i løbet af enten den 6. eller den 7. marts. På den måde undgår man de fælles starter med mange mennesker samlet, og alle deltagere bliver spredt over længere tid i sporene på dagene.

Læs hele nyheden på Vasaløbets hjemmeside

10 millioner til 1000 nye fællesskaber mod ensomhed

Slots- og Kulturstyrelsen har netop uddelt 10 millioner kroner til foreninger på kultur- og socialområdet, som skal skabe aktiviteter for borgere over 21 år, der er ramt af ensomhed under coronapan-demien.

Fakta om puljen
Puljen er en del af en større politisk aftale af den 6. november 2020, hvor der blev afsat i alt 50 millioner kroner til at sikre aktiviteter for borgere, der op-lever ensomhed som følge af coronapandemien i 2020 og 2021.

Midlerne er blevet fordelt således:

• 10 millioner kroner til en pulje til 1.000 nye fælleskaber mod ensomhed.
• 15 millioner kroner til Danmarks Almene Boliger til lokale indsatser mod ensomhed.
• 20 millioner kroner til COVID-19-partnerskaberne for ældre, udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap igennem Social- og Indenrigsministeriet.
• 5 millioner kroner til KFUMs "Social Drive Out" til indsats for udsatte bor-gere i landdistrikter.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet, der administrerer puljen til 1000 nye fællesskaber mod ensomhed.

Se de støttede projekter

Læs mere om aftalen

Følg Slots- og Kulturstyrelsen på Facebook

Yderligere oplysninger:
Specialkonsulent Berit Fruelund Kjærside, Slots- og Kulturstyrelsen, fru@slks.dk, tlf.: 33 74 51 91
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon: 22 61 19 95

Opkvalificer jeres trænere under corona-ventetiden

DIF har et godt tilbud til alle trænere. Udnyt ventetiden og styrk trænerkompetencerne i jeres klubber med et eller flere af vores online trænerkurser. Den enkelte træner bestemmer selv, hvor mange kurser, han eller hun vil tage og om det skal ske fra hjemmekontoret eller sofaen.

De kan fx overveje kurserne:

  • T1: Trænerrollen
    På kurset får træneren bl.a. gode råd og ideer til, hvordan han eller hun kan motivere sine udøvere, hvordan træningen kan organiseres, og hvad der er trænerens rolle og opgaver før, under og efter træningen.

    Et oplagt kursus både for den, der er ny i trænerrollen, og for den erfarne træner, der ikke har nået at tage en træneruddannelse endnu.

  • T1: Børn og unges udvikling
    Kurset gennemgår børn og unges udvikling fysiologisk, motorisk, psykisk og socialt og sætter det i relation til, hvad det betyder for tilrettelæggelsen af træningen.

    Målgruppen er alle klubtrænere, både nye og mere erfarne, der ønsker viden om børns og unges udvikling, for i endnu højere grad at kunne tilpasse deres træning til udøvernes udviklingsniveau.

  • T2 modul: Træningsmiljøet
    Modulet har fokus på motivation, og hvordan man som træner kan skabe et motiverende træningsmiljø.

Målgruppen er erfarne klubtrænere, der har gennemgået DIF´s Træner 1.

Kom i gang med det samme 
Det er let for de enkelte trænere at komme i gang. Han eller hun skal blot klike ind på Idrættens E-læring og oprette sig som bruger.

Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at skrive til teamet bag Idrættens E-læring på ie@dif.dk.

Klubture

På siden skirejser.skiforbund kan du se de klubture som skiklubberne har åbnet op for meldemmer af andre skiklubber under Danmarks Skiforbund.

Har din skiklub en klubtur man gerne vil åbne op for medlemmer af andre skiklubber, så send info til Lene Svanebjerg ls@skiforbund.dk så bliver det lagt på op.

Sociale medier

Like os på Facebook og følg os på Instagram

Facebook Instagram

Kalender

Se aktivitetskalenderen på Danmarks Skiforbunds hjemmeside

Klubmailen

Har du indlæg til Klubmailen bedes du sende det til klub@skiforbund.dk

Danmarks Skiforbund

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20 
DK-2605 Brøndby

info@skiforbund.dk

Facebook Youtube Instagram
MailerLite