Generelt

Ny formand for Alpin Kraftcenter Danmark.

På den ekstraordinære generalforsamling den 2. februar blev Jacob Struve Nielsen, Aarhus Skiklub valgt som formand for AKD

Præsentation af Jacob Struve Nielsen:

Jacob Struve Nielsen, medlem af Aarhus Skiklub

Tidligere med i trænerudvalg, konkurrenceudvalg og u16 løber koordinator

Turleder på adskillige ture for Aarhus Skiklub

Selv uddannet alpin træner SATU 2 i den svenske og den danske basic race coach

Har selv datteren Mai Holgaard Nielsen som kører FIS på 3. år. Så kender til de forskellige dele af forløbet som skiløber igennem de forskellige segmenter

Til daglig: Højskolelærer ved Idrætshøjskolen Aarhus gennem 20 år. Har siddet en årrække som lærerrådsformand og der også deltaget i bestyrelsesarbejdet.

Har været elitetræner inden for Håndbold

Min tilgang til det at være formand for AKD er, at vi skal gøre så meget vi kan for atleterne – med de midler vi har. Vi skal også forsøge at forøge disse midler, da økonomien er den væsentligste begrænsende faktor for de alpine skiløbere.

Ambitionen for de næste år, er at vi bliver gode til at være ude i god tid med udtagelseskriterier og støtteordninger og pakketilbud. Samt at vi får en generelt god og positiv fremadrettet stemning i hele skimiljøet, hvor vi alle forsøger, at arbejde sammen for et endnu højere niveau på vores løbere.

Vi har konkret inddelt bestyrelsen i fokus områder, hvor vi hver især er ansvarlige i forhold til at drive eller bistå forskellige set ups og udvalg. Vi vil forsøge at inddrage folk/forældre fra miljøet i det daglige arbejde inden for de forskellige områder. Det vil også sige, at hvis man har spørgsmål eller ideer til de forskellige områder – så henvender man sig til den ansvarlige for området. Man skal altså ikke gå igennem en klub repræsentant i bestyrelsen, hvilket jo også kun er muligt – hvis man har et bestyrelsesmedlem fra sin klub, hvilket alle klubber ikke har pt.

Områderne, som naturligvis kan ændre sig over tid eller der kan komme flere til ser på nuværende tidspukt ud som følger:

Udvalg - arbejds- & fokusgruppe -bestyrelsesrepræsentant

  • Event og konkurrenceudvalg, Mikael Bartroff  (transition fra Carsten)
  • U14/U16 atleter – TRA Agreement, Carsten Wexel (transition fra Simon)
  • U12 atleter – SkiSportDanmark, Rikke Holm Simonsen (transition fra Carsten)
  • Kommunikationsudvalg, Simon Preisler
  • Sponser og tøjudvalg, Mikael Bartroff og Carsten Wexel
  • Udtagelses og støtteordningsudvalg, Erling Veidal
  • FIS-atleter, Jacob Struve Nielsen
  • Kontakt til sportslig koordinator, Jacob Struve Nielsen
  • Tovholder ift udtagelseskriterier, Jacob Struve Nielsen (Udvalg: Ole Mathiassen og Mads Vinther
  • Vedtægter, Mikael Bartroff
  • Rekruttering af nye klubber, Erling Veidal  (transition fra Carsten)
  • Grønlandske atleter, Carsten Wexel

Sporten

Danmarksmesterskaber og forbundsmesterskaber 2024 i Trysil 

Kære alle skientusiaster,

Der afholdes de Alpine Danmarksmesterskaber og forbundsmesterskaber 2024 i Trysil! Dette bliver nogle dage fyldt med spænding, glæde og fantastisk skiløb

Dato: Fra d. 17. til 22. marts 2024
Sted: Trysil

Vi glæder os til at se jer alle til en uge fyldt med smil, kammeratskab og skiløb i verdensklasse!

DIF/FIS danmarksmesterskaber:

Søndag d. 17. marts SG Damer/herrer kl. 9.00 FIS
Søndag d. 17. marts SG Damer/herrer kl. 12.00 DM
Mandag d. 18. marts: GS Damer/herrer kl. 10.00 DM
Tirsdag d. 19. marts SL Damer/herrer kl. 10.00 DM

Tilmelding til DM/FIS-NC sker som ved almindelige FIS-løb og deltagelse kræver at man har gyldig FIS-licens. Alle der ikke har FIS-licens kan deltage ved Forbundsmesterskaberne.

Læs mere her

Forbundsmesterskaber 2024 i Trysil  20.-22. marts 2024.

Onsdag d. 20. marts SG-træning Formiddag
Onsdag d. 20. marts SG Middag
Torsdag d. 21. marts GS Formiddag
Fredag d. 22. marts SL Formiddag
Fredag d. 22. marts PSL Aften

Tilmelding til DM/FIS-NC sker som vanligt ved FIS-løb.

Tilmelding til Forbundsmesterskaberne skal ske klubvis via udsendte tilmeldingsskema senest de til sb@hareski.dk 

Læs mere her

DM Rulleski Kort 2024

Sæt kryds i kalenderen..

DM vil finde sted i Svendborg den 15. juni med Svendborg Skiklub som arrangør. Selve DM vil være om lørdagen, men afsæt meget gerne hele weekenden da Svendborg Skiklub har fantastiske planer for begge dage.

Planen for weekenden ser sådan ud lige nu:

Lørdag den 15. juni:

DM Rulleski Kort med start omkring frokost

Mulighed for aktiviteter sammen efter løbene (svømmehal, gymnastikhal, havnen osv.)

Mulighed for fællesspisning om aftenen

Mulighed for billig overnatning centralt i Svendborg

Søndag den 16. juni:

Rulleski workshops med Anders Aukland om formiddagen

Frokost

Biathlon træning og testkonkurrencer om eftermiddagen i centrum af Svendborg

Mere info om weekenden med tilmelding til konkurrencer, spisning, overnatning og den slags kommer senere.

Flot resultat ved  youth og junior VM i skiskydning i Otepää i Estland 20. februar til 3. mart. 

Danmark stillede med et hold på hele 7 danske unge atleter til youth og junior VM i skiskydning i Otepää i Estland.

Holdet bestod af :
Udøverne: Osvald Grønning, Jens Dalgaard, Thor Boye, Asbjørn Boye, Andreas Svedal, Dennis Frisk og Leonora Ishøi Rønhede.
Trænere og ledere: Christian Borch, Peter George og Dennis Frisk. 

Der blev skrevet skiskydningshistorie med dansk deltagelse i stafet ved Junior-VM i skiskydning første gang nogensinde. De danske atleter gennemførte med en flot placering som nr. 21 og slog nationer som England, Rumænien og Brasilien. Stort tillykke til: Asbjørn Boye, Emil Frisk, Jens Dalgaard og Osvald Grønning alle fra Københavns Skiklub

Se resultaterne her

Afrunding på FIS Cross-Country Junior World Ski Championships, Planica, Slovenien 2024

Mesterskabet startede med fristil sprint, og Magnus Tobiassen, Aarhus Skiklub og Eske Rønnau, Københavns Skiklub leverer deres bedste resultater i junior VM sammenhæng. Magnus bliver nr. 37, kun et godt sekund fra at kvalificere til 2. heat, mens Eske bliver nr. 57 og er under 5 sekunder fra at kvalificere videre. Emil Kristensen, HSOK Skiklub foretrækker længere distancer, men leverer en udmærket VM debut i sprinten.

Den anden distance er 20km fællesstart i fristil foregår på et meget tungt føre (sol og slush). Emil klarer sig bedst af de danske drenge, men alle bliver lappet af den suveræne Jørgen Nordhagen fra Norge. 40% af feltet blev lappet, hvilket normalt ikke fører til at man bliver taget ud af løbet, men pga. sikkerhed blev det ændret i år.

På den sidste distance stiller vi kun med to udøvere, da Magnus er blevet syg. Det bliver en krævende 10km klassisk med individuel start i silende regn. Begge drengene leverer godkendte løb, hvor de avancerer undervejs.

Vi havde et godt samarbejde med det amerikanske smøreteam, hvilket var helt uvurderligt under de varierende og krævende forhold. Vi har lært meget om hvad som skal til for hævde sig på øverste niveau. Der er ingen tvivl om at det er noget helt andet at stille op til VM end at gå et lokalt skiløb.

Resultater DM langrend 2024

Resultater fra DM - både DM og FM klasserne findes på hjemmesiden: Resultater – Danmarks Skiforbund

DM lang distance https://www.dmlangrend.dk/arkiver/2140

Alle billeder: https://hjarbo.dk/.../Lan.../DM%20Langrend%202024/index.html

Uddannelse

Bliv skiinstruktør med Den Danske Skiskole

Drømmer du om at følge din passion for skiløb og blive skiinstruktør? Der er stadig ledige pladser på Den Danske Skiskoles kurser i uge 19 den 3.-12. maj 2024.

BSI1 grunduddannelsen del 1

BSI2 grunduddannelsen del 2

PSI3 

BSI1 Kontinuant

BSI2 Kontinuant

Teknik

Workshop

Mini WorkShop

Se hele kursuskalenderen her

Konkurrencer

16/03 2024 Birkebeinerrennet 2024

17-19/03 2024 De Alpine DIF Danmarksmesterskaber på Trysil

20-22/03 2024 De alpine forbundsmesterskaber i Trysil

20-29/3 2024 Freestyle DM - Slope style & Big Air Ski og Snowboard

14.05.2024 Danmarks Skiforbunds repræsentantskabsmøde 2024

16.-17/06 2024 DM rulleski kort distance i Svendborg

Klubture

Skiklubberne arrangerer en masse skiture en masse skiture, så har du ikke fået stået nok på ski i år, så er der stadig en masse ture at finde. Se mere her Skirejser – Udbud af skirejser fra Danske skiklubber (skiforbund.dk)

Vil du gerne annoncerer en tur for medlemmer af en anden skiklub under Danmarks Skiforbund, så send en mail med informationer om turen til ls@skiforbund.dk

Sociale medier

Like os på Facebook og følg os på Instagram

Facebook Instagram

Kalender

Se aktivitetskalenderen på Danmarks Skiforbunds hjemmeside

Klubmailen

Har du indlæg til Klubmailen bedes du sende det til klub@skiforbund.dk

Danmarks Skiforbund

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20 
DK-2605 Brøndby

info@skiforbund.dk

Facebook Youtube Instagram