Selvhjælp
INDIVIDUELLE TELEFONSAMTALER, som er anonyme og gratis
Tilbuddet gælder for borgere i Gentofte Kommune, der har et behov for at tale med et neutralt medmenneske om deres udfordringer. Samtalerne - helt op til fem samtaler - er gratis og samtalepartneren har tavshedspligt.
Ring til Elisabeth (billedet ovenfor) på tlf. 20 12 48 22 og aftal et tidspunkt eller læg en besked på hendes telefonsvarer, og Elisabeth vil ringe tilbage snarest muligt.
Du kan fortsat være med i følgende af vores gruppetilbud:
Gruppe for børn, der lever i en skilsmissefamilie.
Gruppen henvender sig til børn i skolealderen og mødes en gang om ugen og i alt 8 gange en eftermiddag efter skoletid. Såfremt der er minimum 4 og maksimum 8 børn/unge i samme alder, starter vi en gruppe op her i efteråret. Forløbet foregår under tavshedspligt og med 2 dygtige og sagkyndige gruppeledere.
Interesserede forældre bedes kontakte Barbara på mail barbara@frivilligcentergentofte.dk.
Gruppe for unge, der kender til enten depression, angst, stress eller lavt selvværd er startet igen efter sommerferien og mødes hver anden tirsdag i de ulige uger fra kl. 18 - 20. Gruppen optager gerne nye deltagere. Føler du dig tiltalt eller én du kender, så kontakt barbara@frivilligcentergentofte.dk for yderligere oplysninger.
KOM VIDERE MAND er i fuld gang med at oprette en ny gruppe. Dette er i samarbejde med Jobcentret i Gentofte Kommune. Målgruppen er mænd udenfor arbejdsmarkedet. Konceptet er 8 mænd og 8 uger. En effektiv metode til at komme videre i livet. Deltagerne mødes sammen med en eller to frivillige mandlige gruppeledere en gang om ugen i 2 – 3 timer. Vil du vide mere, kan du skrive til barbara@frivilligcentergentofte.dk.
Gruppen for pårørende til mennesker med demens mødes en gang om måneden efter aftale. Har du lyst og behov - eller én, du kender - for at være med i sådan en gruppe, kan du henvende dig til barbara@frivilligcentergentofte.dk.
Alle vores gruppetilbud har kvalificerede frivillige gruppeledere og mødes under tavshedspligt.
Samtidig søger vi efter nye frivillige gruppeledere for følgende grupper:
ADHD-Mestringsgruppe for voksne: Et koncept med 8 – 12 mødegange.
Sorggrupper: Et forløb med 8 – 12 mødegange.
Café Une: En gruppe, der mødes som udgangspunkt hver anden onsdag fra kl. 17 – 19. I gruppen taler vi om alt det, der rører sig i vores liv, gøre os glæde eller kede af det. Både små og store udfordringer bliver rummet. Vi støtter hinanden igennem vores samvær, hvor alle er velkomne. Vi tager også på udflugter, gå-ture, til koncerter eller museer eller inviterer en oplægsholder udefra.
Kontakt barbara@frivilligcentergentofte.dk for yderligere oplysninger.
Ungeindsatsen
Er et tilbud til unge i Gentofte i alderen 15 – 25 år, der enten har brug for lektiehjælp, eksamensforberedelse eller en voksen samtaleven.
Tilbuddet er støttet med midler af Gentofte Kommune og kører indtil videre frem til d. 31. december 2021.
Vi søger løbende frivillige, der har lyst og tid til at være lektiehjælper i enten matematik, dansk og/eller engelsk eller ønsker at være en samtaleven for en ung i Gentofte .
For yderligere oplysninger, kontakt laura@frivilligcentergentofte.dk.
Eller se vores jobopslag på frivilligjob.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
|