Jeg er frivillig, fordi… jeg ikke kan lade være. Det er fantastisk, når jeg kan se, at jeg gør en forskel. Jeg elsker at se glade sejlere efter en lang dag på vandet.
De fleste tror altid… at jeg er lidt sur.
Men jeg vil gerne sige... at jeg kalder det fokuseret og engageret😊
Jeg elsker at være på vandet når... alle er klar på at yde deres bedste, og vi starter til tiden. Nå ja, hvis solen skinner, og det blæser 6 meter - det kan jeg også godt lide.
Der er få, der ved det, men... jeg begyndte først at sejle for alvor for 15 år siden. Og så har jeg faktisk seks børn!
Jeg lærer aldrig at… være længe oppe om natten.
Det bedste ved sejlads er, at… når vi skal afholde WOW stævne, og der kommer 150 glade kvinder til Sundby.
Ombord kan jeg ikke undvære... at være velforberedt.
Den bedste sejloplevelse, jeg har haft, var... da vi fik besøg af en hval midt på Atlanten, og da jeg planede i en J/70 for første gang. Det var sjovt!
Det vigtigste for sejlsportens udvikling er… at tage godt imod nye sejlere og fastholde vores foreningskultur. Vi skal få de unge til at blive i sejlsporten, vi skal kunne fastholde dem i ungdomsårene. Det skal vi kunne, for vi har jo den sjoveste sport!
|