Nyhedsbrev nr. 5, september 2019

Endnu en sæson er skudt igang i Haslev TT - nr. 51 af slagsen. Vi er stolte af at kunne tilbyde endnu flere hold i denne sæson.

Allerede kort efter sæsonstart måtte vi melde udsolgt på nogle af vores mest populære hold. Men der er dog stadig hold, som har ledige pladser. Kig på hjemmesiden.

Velmødt til sæsonen 2019/20.

DanCup 28. september

Ved weekendens DanCup stævne på hjemmebanen i Haslevhallerne satte de lokale Haslev TT-springere deres tydelige præg på konkurrencerne. Det blev til hele 7 medaljer til de dygtige lokale springere.

I Herre A rækken gjorde Haslev TT rent bord, idet Benjamin Kjær vandt sikkert med overbevisende springning foran Teis Petersen og med Christian Andersen på bronzepladsen.

I Herre B rækken var der overraskende guld til Julius A. Andersen, og en fin 5. plads til Tobias Bialas.

I Herre C rækken vandt Nikolai Laursen bronze, og i pigernes C-række blev det til en 14 plads til Emmelie Bjerregaard.

Pigernes D-rækken gav sejr til Haslev TTs Sofie Johansen, og i drengenes D-række havde Haslev TT hele 3 springere med i finalen. Patrick Nyboe blev nr 2, Malte Jensen nummer 5 og Johannes Skovgaard nummer 7. Derudover blev det til en 14. plads til William Andersen og en 16. plads til Thor Petersen.

Der skal iøvrigt lyde en stor tak til alle, som hjalp med til at få afviklet stævnet, uden jer var det ikke gået!

50 års jubilæumsopvisning

Sæsonen 2018/19 kulminerede med en fantastisk flot opvisning, hvor der blev kræset ekstra for både lys og lyd. Dagen blev en oplevelse ud over det sædvanlige, og det kunne kun lade sig gøre, fordi alle hjalp til og gjorde denne dag uforglemmelig. Denne dag introducerede vi Haslev TTs nye maskot, Svenne, som der blev taget rigtig godt imod.

Brug vores FAQ

Vi får jævnligt henvendelser fra vores medlemmer og måske kommende medlemmer. Vi vil naturligvis gerne svare på alle de spørgsmål, som vi får. Vi oplever dog, at en del henvendelser drejer sig om de samme ting. Derfor har vi lavet en FAQ - eller på dansk OSS (Ofte Stillede Spørgsmål). Her kan man finde svar på mange af de spørgsmål man måtte have. FAQen findes her: https://htt.dk/faq. Skulle I ikke finde svar der, så skriv gerne til os.

DropIn hold

Vores DropIn & Fitness afdeling har udover vores maskiner i fitnesscentret også mange DropIn hold. Hvis dit abonnement er et Drop In (D) eller Kombineret medlemskab (FD) kan du deltage på holdene. Du kan læse mere om de forskellige hold på htt.dk

Mandag

  • Kl. 17.00-18.00: Teen fitness – Fitness center (Tilmeldings hold)
  • Kl. 17.15-18.05: Jumping fitness – Drop in lokale
  • Kl. 18.15-19.05: Kettlebell – Drop in lokale
  • Kl. 19.15-20.15: Kosthold (Tilmeldings hold)

Tirsdag

  • Kl. 17.15-18.15: Hula-Hoops – Drop in lokale
  • Kl. 17.50-18.50: Bootcamp M/K – Sofiendalsskolen, pigesalen
  • Kl. 18.30-20.00: Yoga/Mindfulness – Kampsporten

Onsdag

  • Kl. 17.00-17.55: Zumba – Drop in lokale
  • Kl. 18.00-18.55: Step – Drop in lokale
  • Kl. 19.00-20.00: BUFF – Drop in lokale

Torsdag

  • Kl. 16.00-17.00: Teen Fitness (Tilmeldings hold)
  • Kl. 17.00-18.00: Jumping fitness – Drop in lokale
  • Kl. 17.00-18.30: Ryghold – Kampsporten
  • Kl. 18.00-19.00: Kettlebell – Drop in lokale
  • Kl. 18.30-19.45: Yoga/Mindfulness – Kampsporten

Lørdag

  • Kl. 10.00-11.00: Hula-Hoops – Drop in lokale

Søndag

  • Kl. 10.00-11.00: Søndags mix (Se på Facebook hvad ugens træning er)

Politikker i Haslev TT

Vi har gennem sommeren fået konkretiseret nogle af vores politikker. Politikkerne findes på htt.dk under Om Haslev TT. På hjemmesiden kan du p.t. finde Privatlivspolitik, Alkoholpolitik og Politik for forældreinvolvering.

Har du en god historie?

Har du en god historie fra træning, stævne, konkurrence eller andet? Og vil du gerne dele den med medlemmerne i Haslev TT? Så send den og gerne billeder til nyhedsbrev@htt.dk

Haslev Trampolin- & Turngymnaster

Adresse: Sofiendalsvej 42 B, DK-4690 Haslev
Telefon: +45 7877 2000
Skriv til os: https://htt.dk/wp/kontakt

SHARE TWEET FORWARD
MailerLite