|
Jeg er frivillig, fordi… det giver så meget energi tilbage, når man ser, hvor stor en forskel det gør hos vores børn og unge sejlere, at man vil dem og bruger tid på at skabe nogle gode rammer og forhold for dem i vores sejlklub, så de kan dyrke det de allerhelst vil, nemlig at sejle.
De fleste tror altid… at jeg er ude at sejle, da min familie og jeg bor ombord på vores skib LuckyPotato med vores svært charmerende og temmelig dovne skibskat, Ocean. Ja, hvad skulle han ellers hedde;)
Men jeg vil gerne sige... at jeg har aldrig prøvet at sejle en jolle, og når det kommer til sejlererfaring, så er min mand en meget dygtigere og erfaren sejler end jeg er, da han aldrig er holdt op med at sejle siden han sad i en optimist i tungt gult regntøj og sydvest. Med det sagt, så kan jeg selvfølgelig sejle. Vi sejler ofte langt og non-stop flerdøgnssejlads, og det kan kun lade sig gøre hvis vi er ligeværdige sejlere og kan dele opgaverne. Vores unge sejlere i Optimist & Ungdom er dog meget opsat på, at jeg skal ud og prøve at sejle optimist en dag, og den dag kommer selvfølgelig, skal bare lige finde en måde at krølle mine 178 cm sammen på uden, at det hele går i krampe – og så skal vandet være varmere, så jeg kan springe i fra jollen som den store finale på min debut som jollesejler.
Jeg elsker at være på vandet når... det hele spiller. Vi er jo altid på vandet, da vi bor ombord hele året. Jeg elsker det, fordi det hver morgen føles lidt som at være på ferie, selvom vi snart har boet ombord i tre år. At vi er så tæt på elementerne, på vandet. At vi kan følge ikke bare årstiderne, men hvordan hver dag er et skridt nærmere forår, sommer, efterår eller vinter, da der kun er 18mm mellem os og naturen.
Jeg lærer aldrig at … at synes, at kraftige vindspring er virkelig sjove. Det er altid sådan lidt woooohh, og så stiger pulsen lige for et kort sekund.
Det bedste ved sejlads er, at … at man får sol i ansigtet og blæst håret igennem bogstavelig talt i fantastiske omgivelser. Og skulle der sidde en tanke og nage, så er det ikke, når jeg sejler, at jeg tænker på det.
Den bedste sejloplevelse, jeg har haft, var... da vi havde sejlet fra Afrika til Køge og sejlede ind i vores lille havn, og alle venner og familie stod på broen og hilste os velkommen. Det, tror jeg, er den største oplevelse på godt og skidt. Jeg tudede, jeg grinede, jeg tror jeg gjorde det hele. Jeg var virkelig i mine følelsers vold, noget var afsluttet og noget nyt skulle begynde og lige midt i det hele var jeg – omgivet af alle de mennesker jeg allerhelst ville være sammen med. Det var en fantastisk dag og milepæl.
Jeg drømmer om, at … mine børnebørn (hvis jeg er så heldig at få sådan nogle), vil sige Wauuuu Mormor gjorde I virkelig det? Og jeg så kan sige ja, selvfølgelig gjorde vi det! At vi som forældre har vist Zara, at verden er stor, og at man ikke behøver at gå de slagne veje for at få et rigt liv. Det handler om fællesskab, nærvær og oplevelser. Der er kun én første vejrmølle og første perfekte vending, og de øjeblikke vil jeg ikke gå glip af.
Min klub er … fantastisk. Jeg har kun mødt positive mennesker, og jeg har en bestyrelse i ryggen, der tror på mig og de ideer. Ikke en gang er jeg blevet mødt med 'Vi plejer..'.
Det vigtigste for sejlsportens udvikling er… Nu er der nok nogen, der tænker, 'så er det frem med de lange strømpe og op i klubstanderen med dem', men og nu siger jeg det: Kvinder!
Det vigtigste i hele verden - og dermed også i klublivet - er fællesskab, og at der er plads til, at vi er forskellige.
Vi sejler forskellige både, typer, størrelser, kapsejlads og adventure, og det er jo fordi, vi vil noget forskelligt. At vi som køn måske også er forskellige er ikke nyt, men det er nytænkning i klubregi, og det tror jeg der skal til. Kvinderne er jo derude og sejler med – men de har ikke samme netværk i klubberne. Det, tror jeg, er noget af det vigtigste at have kursen sat mod: Kvinder, damer, mødre, døtre, bedstemødre, kærester, koner og alt derimellem.
|
