Nyhedsbrev nr. 1, 2017.

Du sidder nu, og læser det første nyhedsbrev, siden vi meldte ud, at vi ville sende nyhedsbreve ud til vores medlemmer og andre interesserede. Der er sket meget siden da, men det kan du læse om i nyhedsbrevet.

Hvis I har en god historie, som I synes skal med i nyhedsbrevet, så send bidraget til nyhedsbrev@htt.dk.

I ønskes alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Nyt Fitness Center i Haslev Hallerne

Haslev TT Drop-In & Fitness starter op i Haslev Hallernes fitness lokaler, som ligger foran Hal A, og er skabt ud fra Haslev TT´s gamle foreningsånd, og dermed baseret på frivillige kræfter.

Det betyder at vi, som vi altid har gjort, tilbyder motion til alle aldersgrupper, samt at alle har mulighed, for at have indflydelse på udviklingen i Haslev TT Drop-In & Fitness.

Vi starter op med et bredt udvalg af fitness udstyr, som burde dække de flestes træningsbehov, og så er det planen, at vi løbende udvider sortimentet.

Vi åbner for tilmelding søndag 7. januar 2018 på www.htt.dk Prisen bliver kr. 159,- pr. måned, og vælger man 6 måneder er prisen kr. 859,-. Hele januar giver vi gratis oprettelse og de 200 første får også en drikkedunk og en sportstaske.

JuleCup i Gladsaxe

I weekenden 16-17/12 2017 blev der afholdt julecup for teamgym i Gladsaxe hallerne.

For første gang skulle der dystes i en a-konkurrence, under de nye regler, med mesterrækker og talentrækker.

Haslev TT stillede med 1 mini hold i talentrækken og 1 micro, 1 mini og 1 junior hold i mesterskabs rækken. Alle hold klarede sig fanstatisk flot, og vores mini2 kom hjem med en flot bronze medalje. Stort tillykke til både trænere og gymnaster.

Juletræsfest i Haslev TT

En helt igennem fantastisk juletræsfest, er nu vel overstået. 183 børn og lige så mange voksne, har været i Haslev hallen for at synge og lege med julemor. Julemanden kom også på besøg. Også en stor tak til alle vores fantastiske instruktører som var med idag. Vi glæder os allerede til næste år.

DM guld til HTTs herrehold!

Haslev TTs herrerhold gentog sejren fra sidste år og vandt komfortabelt DM titlen i Haslevhallen her til eftermiddag.

Teis Petersen, Lucas Cheung, Christian Andersen og Benjamin Kjær tog sejren hjem.

Dameholdet med Sofie Eck, Emmelie Laugesen, Freya Guillaume og Vanessa Rae Smith fik en velfortjent sølvmedalje.

HTT har nået milepæl i dansk idrætshistorie

HTTs første DM titel i trampolinspring blev vundet i 1971 af den mangeårige landstræner Bo Tureby, som fortsat agerer træner i HTT. Med 500 mesterskaber fordelt på 46 år ligger gennemsnittet på næsten 11 DM titler pr år. Det er i sandhed vidnesbyrdet om det flotte og seriøse arbejde, som Haslev TT har stået for gennem hele sin eksistens og om, at klubbens frivillige samt trænere og springere har opnået noget ganske unikt indenfor trampolinverdenen.

HTT vandt for 22. gang holdkonkurrencen i Dan Cuppen efter 4. afdeling i Odense.

Så længe Dan Cup konkurrencerne har været afviklet – det vil sige siden 1996 – er holdmesterskabet gået til Haslev TT.

Og det blev der ikke ændret på i den sidste udgave af Dan Cuppen i det format, konkurrencen har haft de seneste år. Resultaterne afspejler at HTT har holdt sig på toppen af dansk trampolinsport gennem alle disse år i kraft af en seriøs indstilling til elitesport og et kæmpe arbejde af klubbens springere, trænere og bestyrelse og forældre gennem årene.

Haslev Trampolin- & Turngymnaster

Sofiendalsvej 42B
4690 Haslev

www.htt.dk

SHARE TWEET FORWARD
MailerLite