Klubmail fra Danmarks Skiforbund

Nyt fra sekretariatet

Olympiske vintersportskampagne

De fire Olympiske vinteridrætsforbund, Danmarks Skiforbund,  Danmarks Ishockey Union, Dansk Curling Forbund og Dansk skøjteunion lancerer, i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund. Kampagnes formål er at skabe større interesse for dyrkelse af vinteridrætter i de tilknyttede klubberne. Kampagnen starter medio uge 7 og løber indtil medio uge 10.

Skiforbundet har skabt et univers der hedder www.vintersport.dk hvor man inviteres ind i et uforpligtende fællesskab og får muligheden for at deltage i forskellige aktiviteter og opnå forskellige fordele i skiklubberne.

Budskabet er, at skiklubber er for alle der ønsker at få endnu mere ud af sit skiløb uanset om man er barn eller voksen, nybegynder eller ekspert.

Der henvises til jer skiklubber, så det kan være I modtager lidt flere henvendelser i den kommende tid.

Der er produceret to små videoer som I kvit og frit må bruge. Link til videoer – har du problemer med at hente videoen så skriv til Lene Svanebjerg ls@skiforbund.dk så vil hun sende dem direkte til dig – det bliver dog først i uge 8, da hun er på vinterferie.

16x9 15 sek. https://youtu.be/8XDGHgmDnJc

16x9 - 30 sek. https://youtu.be/ViWPBeiHvoY

SKI365

Brøndby, 8. februar 2022

Besigtigelsestur til Branäs, Sverige 20. - 22. marts 2022

Kære Skiklubber😊

Branäsgruppen AB inviterer alle skiklubber, under Danmarks Skiforbund til destinationsbesigtigelse af skidestination Branäs i Sverige.

Branäs er kendt af skiklubberne, og benyttes fast af f. eks Skiklubben Hareskov, som hvert år afvikler en familie/børnetur på fire dage til Branäs i januar måned.

Destinationen er kåret som den mest børnevenlige destination i Sverige 10 år i træk, og er kendetegnet ved et meget effektivt liftsystem, overnatninger af højkvalitet og enkel transport til og fra destinationen.

For at kunne danne sig et indtryk af destinationen inviterer Branäsgruppen til destinationsbesigtigelse, 

Tilmeldingsfrist:

Hurtigst muligt og senest mandag 14. marts 2022 til Lene Svanebjerg på: ls@skiforbund.dk, med fulde navn, adresse, skiklub, funktion i skiklubben.

Med venlig hilsen

Mikael Elford            &       Kenneth Bøggild/Nikolaj Salomon Vang
Branäsgruppen AB   &       Danmarks Skiforbund

Hent invitationen og se programmet her 

ALPIN TRÆNERUDDANNELSE
Vil du være træner i den alpine konkurrencesport, eller dygtiggøre dig yderligere som instruktør?
Sammen med Den Danske Skiskole tilbyder vi uddannelsen Basic Race Coach, som du kan deltage på i uge 19. Læs mere her

Nyt fra Sporten

Birkebeinerrennet lørdag den 19. marts 2022

Efter aflysning de 2 seneste år, har løbsledelsen nu meldt ud, at man agter at gennemføre selve løbet nogenlunde, som før Covid-19 pandemien startede.

Birkebeinerrennet er for dig, der har lyst til udfordringer i fjeldet - 54 km i kuperet fjeldterræn fra Rena i Østerdalen til Lillehammer i Gudbrandsdalen. Løbet går i klassisk stil, og man starter i puljer efter præstation i tidligere års løb/seedningsløb, dvs. med behagelig løbsafvikling uden ”flaskehalse”. En specialitet for løbet er, at deltagerne skal løbe med rygsæk, som skal veje mindst 3,5 kg. Læs mere om løbet på www.birkebeiner.no 

Denne fælles tur arrangeret af Holte Ski omfatter transport og overnatning i Lillehammer Fjellstue på Nordseter, både før og efter løbet. Søndagen kan du dermed bruge til endnu en tur i dejlige norske løjper, inden vi hen på eftermiddagen kører mod Gardermoen.

Tilmeld dig denne del af turen ved snarest at sende  en mail til Bjarne W. Rasmussen bjarne.w.rasmussen@outlook.dk med: Navn / klub / mobilnummer

Læs mere og hent invitationen her

Klubture

På siden skirejser.skiforbund kan du se de klubture som skiklubberne har åbnet op for meldemmer af andre skiklubber under Danmarks Skiforbund.

Har din skiklub en klubtur man gerne vil åbne op for medlemmer af andre skiklubber, så send info til Lene Svanebjerg ls@skiforbund.dk så bliver det lagt på op.

Sociale medier

Like os på Facebook og følg os på Instagram

Facebook Instagram

Kalender

Se aktivitetskalenderen på Danmarks Skiforbunds hjemmeside

Klubmailen

Har du indlæg til Klubmailen bedes du sende det til klub@skiforbund.dk

Facebook Instagram

Danmarks Skiforbund

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20 
DK-2605 Brøndby

info@skiforbund.dk

Facebook Youtube Instagram
MailerLite