Klubmail fra Danmarks Skiforbund

God jul og godt nytår

I ønskes alle god jul og godt nytår.

kontoret holder lukket fra den 22. december til den 2. januar.

Vi læser dog løbende vores e-mails, så har du akut behov for hjælp, vil vi selvfølgelig være dig behjælpelig.

Nyt fra sekretariatet

Referat af virtuelt bestyrelsesmøde 26. oktober 2017

 

Vinter OL i PyeongChang

Christoffer Faarup og Martin Møller har klaret de nationale krav for deltagelse ved Vinter OL i PyeongChang. De mangler den officielle udtagelse fra DIF.

Derudover forsøger alpinisterne Casper Dyrbye og Nuunu Chemnitz Bertelsen, Freestyle atleterne Laila Friis-Salling (Halfpipe), Thomas Trads (Slopestyle) og  Rasmus Dalberg Jørgensen (Slopestyle) samt skiskydnings atleten Anders Emil Schiellerup at kvalificere sig til OL. De har endnu ikke opfyldt de nationale og internationale krav for at kvalificere sig.

SKI365

Holte Ski Race Kids - Børn på ski i Holte Ski er en succes

Holte skiklub tilbyder træning for børn i forskellige aldersklasser hele året. Formålet med denne træning er at børnene har det sjovt sammen, samtidigt med at de træner grundlaget for godt skiløb: Balance og udstyrslære.

Projektet startede for lidt over 2 år siden, hvor der dukkede 4 børn op til træning. Siden er det langsomt men sikkert kommet flere børn til og der er nu typisk 15 børn til de almindelige træninger og flere hvis der bliver arrangeret noget særligt. Som noget nyt, har der også været 7 børn i alderen 6-10 år med til NKM, som er første gang at der har været et egentligt hold afsted til en af de store konkurrencer.

Et andet sted hvor der ses en forskel er på klubbens weekend ture til Isaberg, i 90-erne og de tidlige 00-ere har klubben været oppe på 50 deltagere, men for nogen år siden nede på 5-10 deltagere. Sidste år var der 47 deltagere med, hvor de fleste var børn i alderen 4-10 år og deres forældre. I år er håber at komme op på over 100 deltager, hvis klubben kan skaffe nok overnatningspladser.

Alpin skisport kan virke som et stort projekt for familier, der ikke har erfaring med at stå på ski. Det kan både virke dyrt, lidt farligt og uoverskueligt i forhold til hvordan man kommer i gang. Dette prøver Holte skiklub at hjælpe med, ved at lade børnene få et socialt sammenhold samtidigt med, at de bliver trygge ved selve udstyret hele året, så er springet til selve skibakkerne godt på vej.

Børnetræningen i Holtes skiklub er en mulighed for at gå til ski hele året. Hvor der selvfølgeligt bliver arrangeret diverse ture hvor man står på ski, men det bærende i træningen er, at der trænes hver uge i skoven omkring Holte hallerne. Børnetræningen i Holte skiklub er for alle – også for dem der ikke har haft ski på før. I øjeblikket er der er følgende hold:

U8 og yngre er holdet for de yngste, som i øjeblikket består af ca. 15 børn fordelt i alderen 4-7 år. Øvelserne for denne gruppe er meget baseret på motoriske udfordringer som forhindringer i skoven, gå på slackline og tilvænning til skiudstyret. Fokus for U8 holdet når der køres på ski, er grundlæggende skiteknik, have det sjovt og blive seje til at stå på ski.

U10 holdet træner typisk sammen med U8 holdet, men vil nogle gange lave nogle mere tekniske øvelser som at stå på rulleskøjter, køre MTB og lignende. Fokus for U10 holdet når vi kører på ski, er at fortsætte med skiteknik, introduceres til stave og starte med at køre porte.

U12 holdet træner i skoven, løber på rulleskøjter og kører på mountainbike. Når de er af sted på ture har de deltagere med på DM og andre nationale konkurrencer. Der trænes på samme tidspunkt som U8/10 holdet, men bliver så splittet op, så udfordringerne passer til børnene.

Samarbejdsaftale

DIF Soldaterprojekt og Danmarks Skiforbund har indgået et samarbejde om, at tilbyde skadede veteraner muligheden for at prøve kræfter med skisport.

​DIF Soldaterprojekt og Danmarks Skiforbund vil forsøge at lokalforankre så meget af aktiviteten som muligt, men samtidig skabe mulighed for at skadede veteraner kan erhverve sig kompetencer inden for instruktørvirke på ski under særlige forhold. Instruktørvirket vil i første omgang primært være med udgangspunkt i langrend.

​DIF Soldaterprojekt og Danmarks Skiforbund arbejder også på at kunne lave nogle introduktionsdage til Biathlon, (skiskydning).

​Læs mere her

Er du interesseret I at høre mere om mulighederne i dit lokalområde, eller har særlig interesse i noget af ovenstående kan du kontakte DIF Soldaterprojekt HER

Nyt fra Sporten

Nordkredsmesterskaberne blev afholdt på Kvitfjell 1.-2. december

Forholdene var igen fine, og underlaget holdt godt.

På førstedagen blev der kørt storslalom. I børneklasserne stillede 36 løbere til start og i de ældre grupper stillede 52 løbere op. Et rigtigt fint antal på dette tidspunkt af sæsonen og især glædeligt med de mange børn også i de yngste kategorier - U-8 og U-10, hvor de yngste løbere kun er 6 år.

Der var højt niveau i mange grupper - især er der mange dygtige løbere i årgangene 2002, 2003, 2004 og 2005, som allerede igennem sæsonen har lagt en stor træningsindsats.

Hurtigste dame i dag var Maia Søe Valde, medens hurtigste herre var Carl Nors Mathiassen.
Konkurrencen gennemførtes til trods for lidt tidstagningproblemer i starten helt efter tidsplanen. Tak til de mere end 20 frivillige hjælpere, som godt forfrosne stod og hjalp i næsten 3 timer og var med til at sikre den fine afvikling af løbet.

2. dagen bød på slalom, og børnebanen havde et enkelt udfordrende parti på et stejlt stykke med indlagte kombinationer, og det kostede desværre, at nogen løbere måtte udgå - men det ændrede ikke på det gode humør og en masse glade børneansigter.

Hos de store var Maia Søe Valde igen klart hurtigste pige, mens Eman Emric, som vi havde fået besøg af i dag var suverænt hurtigste løber i banen.

For Maia var det yderligere en stor dag, fordi hun blev hædret med den fornemme Poul Thranes hæderspris, som går til en skiløber eller leder i de jyske klubber, som har gjort sig særligt bemærket. Maia har i den seneste tid vist enorm fremgang og dedikation - tillykke til Maia med hæderen.

De næste danske alpine konkurrencer i Steep & Cup er på Hafjell i uge 4.

Resultatlister kan ses her:

Storslalom

Slalom

Kalender

Se aktivitetskalenderen på Danmarks Skiforbunds hjemmeside

Klubmailen

Arkiv: Du finder tidligere klubmail her...

Har du indlæg til Klubmailen bedes du sende det til klub@skiforbund.dk

Danmarks Skiforbund

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20 
DK-2605 Brøndby

info@skiforbund.dk

Facebook Youtube Instagram